Stjernen satte ord på, hvordan hun har det trods den voldsomme sygdom.
‘Beverly Hills 90210’-stjernen Shannen Doherty viste sig en sjælden gang i offentlighedens lys i denne weekend, efter at hun fik sin forfærdelig kræftdiagnose.
Det skete i anledning af den helt store 90’s con, som er en konference, der fokuserer på store stjerner fra 1990’erne.
Shannen begyndte som barnestjerne i ‘Det lille hus på prærien’, hvor hun spillede 11-årige Jenny Wilder.
Det var dog først i starten af 1990’erne, at Shannen Doherty virkelig oplevede at blive en kæmpe stjerne, da den succesfulde TV-serie ‘Beverly Hills 19210’ tog hele verden med storm.
Læs mere: Bruce Willis’ kone ramt af sorg over mandens demens: Brudt sammen i gråd
Læs mere: John Travolta brød sammen på scenen i nat: Her er den hjerteskærende årsag
Hvor det var Jason Priestley og Luke Perry, der gerne stod for at stjæle pigernes hjerter, så var Shannen Doherty med til at få en masse unge fyre til at forelske sig i Brenda Walsh.
Shannen forlod dog hitserien efter 4. sæson, men opnåede igen succes i TV-serien ‘Heksene fra Warren Manor’.
Ramt af aggressiv kræft
Efterfølgende har hun kun optrådt i mindre film, men hun kom igen i mediernes søgelys tilbage i 2015, da det blev offentliggjort, at hun havde fået den forfærdelige sygdom brystkræft.
Hertil fortalte hun også, at kræften muligvis havde spredt sig, så hun skulle i gang med kemoterapi.
Det var dog en lykkelig Shannen Doherty, der i 2017 kunne fortælle, at kræften nu var i tilbagegang efter en brav kamp.
Men desværre kunne skuespillerinden i 2020 meddele det forfærdelige. Kræften var vendt tilbage og var nu i fjerde stadie.
Vil vise den voldsomme kamp
Hertil fortalte stjernen nu, at hun lovede at vise alle sider af kampen mod den skrækkelige sygdom.
– Er det pænt? NEJ, men det er sandheden, og mit håb ved at dele det, er, at flere bliver mere informerede og vidende omkring, hvordan kræft ser ud.
Sådan skrev hun i et opslag fra 2021, hvor hun også opfordrede flere til at gå til lægen og få lavet mammografier.
Derfor var det også en stor overraskelse at se skuespillerinden, da hun i weekenden trådte op på scenen under konferencen for at sidde i panelet sammen med resten af stjernerne fra serien ‘Heksene fra Warren Manor’.
Artiklen fortsætter under billedet…
Har det godt
Her var der selvfølgelig et stort ønske for folk at høre, hvordan Shannen Doherty har det, og hendes svar fik folk til at juble.
– Jeg har det godt. Tak. Det her publikum er fantastisk, svarede hun på spørgsmålet.
Hertil blev der også spurgt ind til, hvordan det var at spille rollen som Prue i ‘Heksene fra Warren Manor’.
– Prue var en meget stærk kvinde. Jeg var en stærk kvinde. Sådan spillede jeg hende. Og jeg tror, at det rent faktisk havde en betydning for yngre kvinder, der så serien. At vokse op med den slags indre styrke, og at hjælpe og tage sig af deres familier. Vi havde meget fokus på stærke kvinder, og at give den styrke videre til kvinder, der så showet, fortalte hun ifølge det amerikanske medie People.
Shannen Doherty beviste efterfølgende, hvor godt hun har det for tiden. Hun havde nemlig masser af tid til at tage billeder med fans og sin gamle ven (og TV-bror) Jason Priestley.
Udover stjernerne fra ‘Beverly Hills 19210’ og ‘Heksene fra Warren Manor’, så var også medlemmer fra boybandet ‘N’sync’ og skuespillere fra ‘Buffy – vampyrernes skræk’ mødt op til konferencen.
Du kæmper en flot kamp, Shannen!
Lad os sende en masse støttende kram til Shannen Doherty i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.