Efter kræftsygdom: Her er prinsesse Kates hemmelige middel

Efter det sidste år kom frem, at prinsesse Kate var blevet ramt af kræft, tog hun sig en længere pause fra de royale pligter for at fokusere på at bekæmpe sygdommen. Nu er hun stille og roligt begyndt at vende tilbage til pligterne, og her har hun taget et helt særligt våben i brug.

Tilbage i marts sidste år kom den chokerende nyhed frem, at prinsesse Kate var blevet ramt af kræft. Udmelding kom efter hun i januar havde gennemgået en operation i maveregionen.

Det blev ikke offentliggjort, hvilken kræftform, hun var ramt af. Nyheden kom blot en måned efter, at kong Charles havde delt samme triste besked.

Mens kong Charles valgte at drosle ned, men beholde nogle af sine officielle pligter, så valgte prinsesse Kate at trække sig fra de store officielle begivenheder for at fokusere på sit helbred.

I september kunne prinsessen fortælle, at hun var færdig med sin kræftbehandling. Men selvom hun var færdig med den, så var hun ikke rask endnu. Da hun delte nyheden om, at hun var færdig med behandlingen, så lød det også fra hende, at vejen til helbredelse og fuld restitution var lang. Det betød dengang, at hun var nødt til at tage hver dag, som den kom.

I oktober var hun første gang tilbage på en officiel opgave. Siden er det blevet til flere arrangementer for hende.

Nu skriver Daily Mail, at prinsesse Kate har taget et hemmeligt våben i brug. Et våben der i den grad er til at se.

Hemmeligt våben

Hvad prinsesse Kate tager på af tøj får altid stor opmærksomhed, og efter hun er vendt tilbage til de offentlige opgaver, er der ifølge Daily Mail en ting, der skiller sig ud.

Hun har sagt farvel til de mere bløde og blomstrede kjoler for i stedet at iføre sig mere skarpe og kantede silhuetter. Hun gør blandt andet brug af skulderpuder for at få det skarpe look.

Ifølge avisen er beskeden klar: Kate er stærkere end nogensinde, og det vil hun vise med sit tøjvalg.

Et af de steder man kunne se den mere skarpe stil var da prinsesse Kate deltog ved St Patricks Day paraden.

Prinsesse Kate ses her til St Patricks Day paraden. Foto: Fd/Francis Dias/Ritzau Scanpix

Mandag 17. marts er Irlands nationaldag kaldet St Patricks dag. Den dag bliver altid fejret stort, og Kate var efter sin sygdom vendt tilbage til paraden for at være med i fejringen.

Her kunne man se hende i en lang elegant jakke, der endnu engang havde de markerede linjer og skarpe skuldre. Hun havde en matchende hat, og farvevalgte passede både til militærstilen og St Patricks i de mørkegrønne nuancer.

Ifølge Daily Mail er der en meget klar mening med Kates garderobe.

– Hun klæder sig ikke kun på til den rolle, hun har nu, men også til den rolle, hun vil arve i de kommende år. Og med hver eneste skræddersyede skulderpude gør hun det helt klart – hun er klar, lyder vurderingen fra Daily Mail.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...