
Historiker og forfatter Søren Mørch, der igennem mange år var gift med nu afdøde Ritt Bjerregaard, er død.
Ritt Bjerregaards mand igennem mange år, historiker Søren Mørch, er død efter længere tids sygdom. Det bekræfter Signe Hertz Larsen, der er en nær ven af familien overfor TV 2.
– Han var alderssvækket, men han var skarp til det allersidste og havde stadig sin kæmpe nysgerrighed, stædighed og humor. Det var en fornøjelse at være en del af det, siger hun i forbindelse med dødsfaldet.
Netop Signe Hertz Larsen og hendes familie var nære venner af ægteparret i over 20 år, og de havde en vinklub sammen.
Hun fortæller også, at Søren Mørch faktisk drømte om at blive 100 år, men han var efterhånden også godt tilfreds med den alder, han alligevel opnåede.

Forfatter gik bort
I forbindelse med Ritt Bjerregaards begravelse sidste år var hendes mand igennem mange år, historiker Søren Mørch, fraværende, da han led af demens.
Forfatteren gik bort den 24. januar efter længere tids sygdom. Han var gift med politiker Ritt Bjerregaard fra 1966 til 2023 og blev 90 år gammel, men ægteparret fik aldrig børn sammen.
Igennem sit lange var han forfatter bag en lang række bøger – blandt andet om Danmarks historie. Eksempelvis har han skrevet ’24 statsministre’.
Søren Mørch var lektor
Desuden skrev Søren Mørch også ‘Den sidste Danmarkshistorie’, hvor han argumenterede for, hvordan Danmark havde udviklet sig.
Igennem mange år var historikeren lektor ved Syddansk Universitet, hvor han i ti år var leder af Center for Mellemøststudier.
LÆS OGSÅ: Ritt Bjerregaard begravet: Derfor deltog hendes mand ikke i afskeden
LÆS OGSÅ: I dag siger vi farvel til Ritt Bjerregaaard: Sådan bliver begravelsen
Allerede før sin død fortalte politikeren, at hun stod for en del af plejen for sin mand.
– Han er desværre blevet dement, og det er jo ikke så rart, har Ritt Bjerregaard tidligere udtalt til Se og Hør.
Ritt Bjerregaard gjorde karriere
Hun døde selv efter længere tids kræftsygdom den 21. januar 2023, hvor hun sov stille ind i sit hjem på Østerbro i en alder af 81 år.
Ritt Bjerregaard var igennem sin karriere både undervisningsminister, social og fødevareminister. Desuden var hun overborgmester i København fra 2006 til 2010.
I dag er det netop et år siden, hun blev begravet fra Vestre Kirkegårds Nordre Kapel, og hun havde selv planlagt ceremonien ned til mindste detalje.
Hvor Søren Mørch skal stedes til hvile er endnu uvist, men Ritt Bjerregaard er stedt til hvile blandt en række prominente personer fra arbejderbevægelsen.
Hvil i fred!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!