Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Efter Lise Nørgaards død: Nu afsløres hendes personlige afsked til danskerne

Den folkekære ‘Matador’-skaber Lise Nørgaard er ikke iblandt os mere, men inden hun gik bort havde hun planlagt en helt særlig afsked til danskerne.

Efter et langt liv sov forfatter og journalist Lise Nørgaard stille ind søndag den 1. januar 2023.

Men inden den folkekære ‘Matador’-skaber sagde sit sidste farvel til folket, delte hun sine sidste ord i en snak med Mikael Bertelsen. Det skriver Avisen.dk.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

En stor personlighed

Som forfatter, journalist og skaberen bag danskernes højtelskede serie ‘Matador’ har Lise Nørgaard gjort et stort indtryk på danskerne i løbet af sit lange liv.

Derfor har det også været stort for Mikael Bertelsen og holdet bag tv-programmet ‘Det sidste ord’, at Lise Nørgaard medvirkede i den populære portrætserie, inden hun gik bort.

‘Det sidste ord’ er et program, der giver store danske personligheden, som er gået bort, chancen for at få ‘det sidste ord’. Derefter bliver det sendt efter personens død, og nu er det altså Lise Nørgaard, som på søndag får det sidste ord.

Lise Nørgaards sidste ord

For Mikael Bertelsen og holdet på TV 2 har det været en ære at kunne bringe Lise Nørgaards sidste ord og personlige afsked til danskerne.

I løbet af sit lange liv har hun været en person, som både har inspireret og samlet danskerne. Derfor har Mikael Bertelsen også været taknemmelig for at kunne opleve den aldrende kvinde, som til det sidste havde en skøn og positiv tilgang til livet.

– Da jeg interviewede Lise Nørgaard til “Det sidste ord”, var hendes stemme hæs og ved at forsvinde. Hun mente selv, at det var fordi, hun havde talt uafbrudt i over hundrede år. Men selvom stemmebåndene svigtede, så var hun energisk og meget opsat på at medvirke…. Da jeg på et tidspunkt var ved at være træt under optagelsen, havde Lise Nørgaard stadig masser af energi og sagde, at hun var klar til at ‘synge og danse hele natten’. Jeg er taknemmelig og glad for, at jeg nåede at opleve det, siger Mikael Bertelsen ifølge Avisen.dk.

Lise Nørgaards sidste ord bliver sendt på søndag den 8. januar kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Læs også: Lise Nørgaards barnebarn deler stærke ord om sin afdøde mormor

Sikke en inspirerende kvinde!

Send dine varmeste tanker til familien i kommentarsporet under artiklen på Facebook.