Efter massiv medieomtale: Nu aflyser Janni Ree foredrag med Pernille Nygaard

Den fraskilte Janni Ree ønsker alligevel ikke at holde foredrag i Skive sammen med veninden Pernille Nygaard, da hun har brug for ro.

Der er ingen tvivl om, at Janni Ree har trukket overskrifter, siden hun i august annoncerede, at hun skal skilles fra rigmanden Karsten Ree.

Siden har hun politianmeldt ham for vold, og så er det komme frem, at hun har en nær forbindelse med en yngre rigmand i Schweiz, hun har kendt noget tid.

Midt i al polemikken vil Janni Ree naturligvis stå på egne ben, og det skal blandt andet ske ved en ny karriere som foredragsholder.

Janni vil have ro

I den forbindelse skulle hun havde afholdt et foredrag med veninden Pernille Nygaard torsdag på Skive Bibliotek, men det har de desværre måtte aflyse i sidste øjeblik.

– Det har jeg simpelthen gjort, fordi jeg gerne vil have lidt ro på. Jeg synes, jeg har været voldsomt i medierne, og jeg må indrømme, at jeg ikke lige er klar til at holde foredrag, siger hun ærligt til Her & Nu.

Kendissen understreger, at det er hendes beslutning, selv om der var mange tilmeldte, men at der ikke er noget at gøre ved det, for timingen er forkert.

Foredrag er planen

I går meldte arrangøren ellers ud, at der var ganske få billetter tilbage, men nu er det altså helt aflyst, og Skive Bibliotek ønsker ikke at kommentere yderligere.

Tilhørerne kommer dermed ikke til at få fortællingen om Janni Rees liv med Karsten. Det er nemlig ikke der “hun er længere”, forklarer hun.

Men den fraskilte ‘Forsidefrue’ har dog ikke droppet sin plan om at være foredragsholder. Janni Ree vil nemlig rigtig gerne fortælle historien fra sit perspektiv, men der er for meget om ørerne på hende lige nu.

Janni Ree
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Efterår er travlt

Hun er desuden heller ikke klar over, hvor historien ender, som hun siger. Heldigvis har veninden Pernille Nygaard været meget forstående overfor, at hun har måtte aflyse.

Dog går Janni Ree trods “pausen” et travlt efterår i møde med en masse ting på plakaten, men hun har til gengæld mødt en ny udfordring på de sociale medier.

Hendes profil på LinkedIn er nemlig endnu engang brudt ned, og ‘Forsidefruen’ er ikke helt klar over hvorfor.

– Det er så mærkeligt, nu er det anden gang. Hvad foregår der? De har bare lukket den. Vi forsøger at komme i dialog, siger hun til Se og Hør.

Vi håber, at Janni Ree bliver klar til at dele sin fulde historie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version