Joan Divine har besluttet at lave et nyt projekt, hvor hun vil dele ud af sin viden og erfaringer om fertilitetsbehandling.
Kampen varede næsten et årti.
Men efter ni år kunne fotograf Joan Divine og danser Michael Olesen byde deres lille søn Felix Karl velkommen til verden efter en lang og omfattende fertilitetsbehandling..
LÆS OGSÅ: Joan Divine er en stolt mor: Deler skøn video af sønnen, som får alle til at grine
LÆS OGSÅ: Joan Divine på familietur: Deler søde billeder
Svære udfordringer
Parrets lange kamp for at blive forældre startede allerede i 2013 – kun tre måneder efter, at de mødte hinanden. Her opdagede de hurtigt, at Michaels sædkvalitet var dårlig, og at en graviditet kun kunne lykkes gennem reagensglas-behandling.
Herfra begyndte den lange og seje vej. Igennem de ni år nåde parret at være igennem 16 omgange fertilitetsbehandling, hvor de blev gravide fire gange, men desværre mistede fostrene.
Heldigvis skulle den lange rejse gennem fertilitetsjunglen dog vise sig at lykkes, da Joan Divine og Michael Olesen besøgte en fertilitetsklinik i Rusland og blev forældre til sønnen Felix Karl den 27. juli 2021.
Og det er blandt andet nogle af de udfordringer og glæder, som Joan Divine vil sætte fokus på og dele ud af, afslører hun nu.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Ikke den eneste
Det vil hun gøre i sin nye podcast, som hun skal lave med sine gode veninde.
Ideen har også været længe undervejs, skriver Joan Divine på Instagram.
– Jeg har virkelig gået læææænge og tænkt over at lave en podcast, hvor jeg kan komme ud med al min viden om fertilitetsbehandling og rådgivning på området, men også de mange andre ting, der rører sig angående morlivet og farlivet, skriver hun.
Og det kunne tyde på, at der er et publikum til podcasten. Ifølge en analyse fra 2021 af Danske Regioner lykkes graviditet ikke for op mod hver fjerde kvinde eller par, der ønsker sig et barn af den naturlige vej. Af samme grund steg antallet af reagensglas-behandlinger på seks år med 47 procent.
Udover det kommende podcast skriver Joan Divine også om fertilitetsrejsen på sin blog Joandivine.dk.
Du kan også se Joan Divines opslag på Instagram nedenunder eller ved at klikke her.
Så modigt, at du tør dele ud af din rejse, Joan. Vi glæder os til at lytte til din fortælling.
Skal du også lytte til Joan Divines podcast? Del dine tanker i kommentarsporet på Facebook.