Det danske landshold gik sejrrige ud af OL-kvartfinalen mod Sverige i går, men efter kampen var målmand Emil Nielsen langt fra tilfreds.
Efter kampen mod Sverige i går, er Danmark nu videre til semifinalen under OL, og den populære målmand Emil Nielsen fik en afgørende rolle til sidst.
Til allersidst i kampen havde Sverige mulighed for at udligne mod Danmark og dermed forlænge kampen, men Emil Nielsen tog afslutningen fra Oscar Bergendahl.
– Det er top tre af mine vigtigste redninger. Det er der ingen tvivl om. Men som jeg sagde til Magnus Saugstrup, da de kom ned i vores ende, og vi kun var foran med én: Det er derfor, at vi spiller håndbold, siger han til TV 2.
Gulvet var klistret
Men selv om han stod en fin kamp, så var det unge talent selv slet ikke tilfreds med en særlig omstændighed på banen.
Det er nærmere bestemt gulvet i håndboldhallen, der ikke bliver gjort tiltstrækkeligt rent og derfor er klistret til i harpiks, fortæller han.
– Det var sindssygt svært. En anden ting, der heller ikke er til vores fordel er, at gulvet inde ved målet er horribelt. Det er nok det dårligste, jeg har oplevet. Der er så meget harpiks, raser Emil Nielsen overfor Se og Hør.
Assistent fik besked
Det er European Handball Federation, der står for rengøringen af banerne, og det er dem, som Emil Nielsen nu kritiserer for at sløse med opgaven.
Nu har målmanden talt med assistent Henrik Kronborg og sagt til, at det skal videregives i en hård tone, at der skal gøres rent fremover.
Og der er en hel naturlig årsag til, at Emil Nielsen har det sådan, for ham som målmand fortæller han, at det er umuligt at glide.
LÆS OGSÅ: Emil Nielsen indrømmer efter EM-skuffelsen: Har glædet sig til det var slut
LÆS OGSÅ: Emil Nielsen sendt til tælling af alvorlig sygdom: Her er hans ord om den svære periode
Tiden er til det
Den svenske håndboldspiller Andreas Palicka så dog ud til at klare sig, mens Emil Nielsen kæmpede og ikke kunne “slide” på banen, som han ønskede, fordi han sad fast.
Nu er hans ønske blot, at der bliver gjort rent fremover, for det skulle der være masser af tid til, understreger han.
Nu er der to dage til, at de ansvarlige kan få gjort rent gulv, inden Danmark skal spille igen i semifinalen, og det ser ud til, at de gør klogt i at lytte til Emil Nielsens ønsker.
Han ønsker dog også at rose Sverige for at have spillet en god kamp, og at holdet gjorde det svært for Danmark at tage sejren hjem.
Vi håber, at Emil Nielsens bønner bliver hørt!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!