Efter racisme-anklager: Vred Flemming Jensen langer ud efter TV 2

Flemming Jensen

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Skuespiller Flemming Jensen kommer nu med en meget klar besked til TV 2 efter anklager om racistisk indhold i gammel dansk julekalender.

Denne jul har der været stort fokus på racistisk indhold i gamle danske julekalendere.

Først var det Pyrus-kalenderen og afsnittet ‘Alletiders julemand’, som der har været mange delte meninger om.

Nu er det musicalen ‘Nissebanden i julemandens land’, som anklages for racistisk indhold.

Det har fået instruktøren bag, 74-årige Flemming Jensen, som selv spiller nissen Lunte, til at lange ud efter TV 2. Det skriver Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Stødende indhold

I november måned var det julekalenderen Pyrus, som blev droppet af TV 2 på grund af stødende indhold, hvor børn var malet sorte i hovedet.

Nu er det Flemming Jensens julekalender, ‘Nissebanden i julemandens land’, som beskyldes for racisme.

Det sker på grund af en scene, hvor danske børn spiller grønlandske inuitter, hvilket flere kritiser for at være ‘kulturel appropriation’.

Langer ud efter TV 2

Efter anklagerne om racistisk indhold i den gamle danske julekalender, valgte TV 2 at tage emnet op til debat.

Her blev Flemming Jensen inviteret i studiet for at forsvare indholdet i en paneldebat. Men det var altså en vred Flemming Jensen, som efter udsendelsen nu langer ud efter TV 2.

– Jeg har sagt, at de aldrig nogensinde mere skal kontakte mig igen fra ‘Go’ aften live’. De satte mig sammen med syv mennesker i studiet, hvoraf jeg var den eneste, der kendte eller havde set forestillingen. Så sad der seks mennesker, der skulle have en mening om noget, de ikke havde set, men som alligevel mente, at jeg havde misforstået det hele. Det er det mest fladpandede, jeg har været med til, siger Flemming Jensen til Berlingske ifølge Ekstra Bladet.

Læs også: Flemming Jensen efter voldsomt skænderi på TV: ‘Jeg er godt gammeldags ked af det’

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version