Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Efter Sarah Grünewalds farvel: Nu sætter Martin Johannes Larsen ord på sin egen ‘Vild med dans’-fremtid

Tv-værten sætter nu ord på sin fremtid i det populære program.

10 år og 11 sæsoner.

Så meget ‘Vild med dans’ blev det til for Sarah Grünewald.

Tv-værten blev først en del af det populære program helt tilbage i 2013, og undervejs har hun stået side om side med flere forskellige værter.

Først var det Claus Elming, efterfølgende blev det Christiane Schaumburg-Müller, og til sidst blev det som bekendt Martin Johannes Larsen.

Sarah og Martin var også værter ved den seneste sæson, men allerede inden begyndelsen smed Sarah bomben, at den også ville blive hendes sidste sæson.

Det betyder med andre ord også, at det lige nu kun er Martin Johannes Larsen, der står klar, når TV 2 inviterer til endnu en sæson af ‘Vild med dans’.

Newsner mødte Martin for nylig til Echoprisen og i den forbindelse satte værten flere ord på sin egen fremtid på programmet og en potentiel medvært.

Spurgt ind til om Martin kommer til at stå alene i spidsen i den nye sæson, lyder svaret:

– Jeg håber ikke, at jeg skal være “lone rider”, for eller så hold kæft, hvor får jeg travlt. Jeg tænker da, at de finder en rigtig god erstatning for Sarah, men det er også en proces, der tager tid. Det skal jo være det helt rigtige match, og det skal være én, som man svinger med, så vi leder.

Dermed kommer vi også tilbage til det helt store spørgsmål: Hvem skal være Martins medvært?

Her kom Newsner med et bud, og det var Martin ikke helt afvisende overfor.

Artiklen fortsætter under billedet…

Martin
Martin Johannes Larsen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det vil godt kunne fungere med Claus Elming

10 år og 11 sæsoner for Sarah Grünewald er imponerende, men det er stadig ikke nok til at være den vært, der har været med i længst tid.

Den titel går nemlig til Claus Elming, der var helt oppe på 12 sæsoner.

Læs mere: Claus Elming om at blive ‘Vild med dans’-vært igen: Det kunne være sjovt

Tidligere har Claus selv udtalt, at det kunne være sjovt at gøre comeback, og til Newsner sætter Martin også nogle ord på, om han kunne være interesseret i at få Claus som medvært.

– Claus er da skide sød og enormt dygtig, og han har jo prøvet det før, så det vil da godt kunne fungere. Jeg ved ikke, om det er i TV 2 og Mastiffs tanker. Jeg er jo bare værten, men har selvfølgelig også noget medbestemmelse, men alt er åbent.

Er klar på mere ‘Vild med dans’

Der er dog én ting, der står fuldstændig klart.

Newsner fik nemlig også spurgt Martin om, hvorvidt han er frisk på endnu en sæson og her kom svaret prompte:

– Jeg er superklar på en runde mere, hvis TV 2 og Mastiff er, og det håber jeg, at de er.

Kunne du tænke dig at se Claus Elming som vært sammen med Martin Johannes Larsen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan give deres mening til kende.