Nyligt fraskilte Jeanette Ottesen er gået igennem en hård periode efter skilsmissen fra eksmanden. Nu giver hun ny status på datinglivet.
LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesens hjerteskærende ord om skilsmissen: Så påvirket er min datter
Det har ikke været en nem periode for den tidligere elitesvømmer Jeanette Ottesen.
I december annoncererede hun, at hun skulle skilles fra ægtemanden og svømmekollegaen Marco Loughran. Og for blot en uge siden afslørede hun, at utroskab var involveret i beslutningen om at skilles fra eksmanden.
Og nu sætter Jeanette Ottesen ord på sit nye liv som single.
Drømmen knust
Skilsmissen kom kun få måneder, efter parret blev forældre til deres andet barn, nemlig sønnen Harley Edward. Foruden sønnen har parret datteren Billie-Mai på fem år.
På Instagram skrev Jeanette Ottesen dengang, at livet ikke altid forløber, som man drømmer om, og at parret skulle skilles, fordi de ikke længere delte de samme værdier i et ægteskab.
– Det er selvsagt et voldsomt sted at være, særligt som nybagt mor, skrev svømmestjernen i december på sin Instagram-profil.
LÆS OGSÅ: Midt i skilsmissen: Jeanette Ottesen deler billede som går lige i hjertet
Nye ord om singlelivet
Det fraskilte par blev gift tilbage i 2017, men efter seks år må Jeanette Ottesen nu vende tilbage til singlelivet.
Billed-Bladet har spurgt Jeanette Ottesen, om hun er begyndt at date igen. Men på nuværende tidspunkt jagter hun ikke kærligheden intenst.
– Jeg tror ikke, at jeg tænker så meget over det her med at date. Jeg tror, at jeg går lidt med flowet og ser, hvad der sker, siger hun til Billed-Bladet.
Imens fokuserer Jeanette Ottesen på børnene og karrieren som online-coach.
– Lige nu er mit fokus på mine børns og min trivsel – og samtidig betyder det noget mig også at fortsætte med at være der for mine klienter, lyder det fra svømmeren på Instagram.
LÆS OGSÅ: Midt i den svære skilsmisse: Jeanette Ottesen deler skønt billede fra poolen
Send nogle varme tanker til Jeanette Ottesen i den svære tid. Og del dem gerne i kommentarsporet på Facebook.