Peter Mygind startede året ud med et slemt fald på tennisbanen. Nu er der nye ord fra skuespilleren om hans hellbred.
I sidste uge kunne Peter Mygind fortælle, at han var kommet slemt til skade.
Uheldet var sket under en tenniskamp, hvor han havde forsøgt at nå en bold – det forsøg endte desværre helt galt.
– Man behøver ikke gå efter alle bolde, skrev han bagefter i en story.
I sin story delte han et billede af sit forslåede ansigt. Udover knubs i ansigtet, så havde han fået seks sting. Han var i tvivl om, hvorvidt næsen var brækket, men nu har han fået svar.
Ny besked om helbredet
Peter Mygind fortæller nu til Ekstra Bladet, at hans næse er brækket. Derfor har han været på hospitalet igen, hvor personalet har forsøgt at hjælpe ham med at få den brækkede næse på plads igen.
– Man lokalbedøver næsen, og så brækker de den på plads. Og det gjorde de tre mand på skift. Det var meget voldsomt. Men nu er den i det mindste blevet lige, og jeg er glad for, at jeg fik det gjort, siger Peter Mygind til Ekstra Bladet.
Skuespilleren kunne sidste år fortælle, at han skal holde foredrag sammen med sin søn i løbet af foråret.
Derudover kan han i løbet af 2024 opleves i den nye sæson af den populære serie ‘Sommerdahl’. Her spiller han hovedrollen Dan Sommerdahl. Det bliver hans femte sæson som chefefterforskeren, der oplever mange ting i både privatlivet og på arbejdspladsen.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Peter Mygind rigtig god bedring.