Brevkasseredaktør Renée Toft Simonsen dyrker sin passion for at finde søpindsvin efter sønnens alt for tidlige død.
Den største tragedie har ramt Renée Toft Simonsen og hendes familie tilbage i november, da sønnen Hugo døde pludseligt i en alder af blot 24 år.
Men familien står stærke sammen i sorgen, og hverdagen går tydeligvis videre for den tidligere topmodel og hendes familie.
Nu afslører Renée Toft Simonsen, at hun blandt andet beskæftiger sig med at samle søpindsvin efter tragedien.
– Jeg leder stadig efter søpindsvin ❤️65 år millioner gamle fossiler fra slutningen af kridttiden – fra dengang, Danmark var dækket af 100 meter vand, skriver hun på Instagram.
Sønnen levede kort
I den efterfølgende sætning kommer hun lidt ind på sønnens død, da hun skriver, at fossilerne giver mening på en ny måde, fordi de mange år sætter menneskeliv i perspektiv.
‘Uanset om det varede 84 eller 24 år’, som hun skriver med henvisning til, at Hugo Helmig døde i en alder blot 24 år.
– Og så kan man faktisk også praktisere yoga, mens man leder – på billede to er det enden på ode til solen lige før, du går i hundene med hovedet ned ?❤️, skriver Renée Toft Simonsen.
Renée Toft Simonsen fik tatovering
Sammen med opslaget har brevkasseredaktøren delt et par billeder af sig selv fra en grusgrav, hvor hun altså er på jagt efter fossilerne.
Til minde om sin afdøde søn har Renée Toft Simonsen for nyligt fået tatoveret hans navn på håndleddet.
Samtidig melder hendes mand Thomas Helmig sig klar til koncertscenen hen over foråret og sommeren.
Hugo Helmig døde pludseligt tilbage i november sidste år, men der gik noget tid, inden offentligheden fik nys om dødsfaldet.
LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen mindes Hugo: Deler billede af rørende gestus
Varme tanker til Renée Toft Simonsen!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!