Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Efter Søren Pape Poulsens død: Nu er der nyt om hans elskede hund

For knap tre år siden blev Søren Pape Poulsens liv beriget med en ny bedste ven, da hunden Maggie kom ind i hans liv. Siden har den lille hund trofast fulgt ham, men efter politikerens alt for tidligere død har spørgsmålet været, hvem den lille hund nu skal bo hos.

Nu er der kommet nyt frem om Maggies fremtid.

Det kom som et chok for danskerne, da det lørdag kom frem, at Søren Pape Poulsen var død – bare 52 år gammel.

Politikeren blev ramt af en hjerneblødning, da han var til et partimøde. Selvom han blev kørt på hospitalet, stod hans liv ikke til at redde.

Dermed stod Søren Pape Poulsens hund Maggie pludselig uden ejer. Men nu skriver B.T., at der er nyt om hendes fremtid.

Det skal Maggie nu

Morten Frandsen (K), er formand for Vestjyllands Storkreds, og det er ham, der nu kan løfte sløret for, hvad der er sket med den lille hund.

Maggie er ifølge kommet hjem til Søren Pape Poulsens forældre, Ruth og Svend, hvor hunden er blevet passet flere gange tidligere.

Der er dog et enkelt problem ved den nuværende løsning.

– Vi skal have fundet ud af, om det er muligt med en dispensation. Hun må ikke bo der, hvis reglerne skal overholdes. Men det undersøger vi efter bisættelsen, siger Morten Frandsen til B.T.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Maggie er en Bichon Havanais og kom ind i Søren Pape Poulsens liv i april 2021.

– Sig hej til min nye bedste ven. Hun hedder Maggie, og fra nu er mit hjem også hendes, skrev Søren Pape Poulsen på Instagram, da han første gang præsenterede sin lille hund på de sociale medier.

Selvom han mest brugte de sociale medier til at dele politiske mærkesager, så har den søde lille hund flere gange sneget sig med på billederne, når han har delt de mere private sider af sig selv.

Søren Pape Poulsen døde lørdag den 2. marts, efter han blev ramt af en hjerneblødning.

Vi sender varme tanker til Søren Pape Poulsens efterladte i den hårde tid.