Den sidste “forsidefrue” kommenterer nu på de mange rygter om en ny sæson af programmet.
Der er skruet gevaldigt op for spekulationerne i disse dage, hvis vi skal tale om dansk reality-tv.
Èn af de helt store succeser i nyere tid har været ‘Forsidefruer, hvor vi kom tæt på blandt andre Amalie Szigethy, Janni Ree, Jackie Navarro, Tina Lund og Gunnvør Dalsgaard.
Hele 90 afsnit blev det til fordelt ud på 11 sæsoner, men det var også som om, at det hele stoppede igen fra den ene dag til den anden.
Både Sarah Louise Christiansen og Karina von d’Ahé har valgt at trække sig gennem seriens historie, men flere af de faste har allerede givet udtryk for, at de er klar på mere reality.
Både Janni Ree og Jackie Navarro har været positive omkring endnu en sæson, og for ikke så længe siden kommenterede Tina Lund også på rygterne.
Læs mere: Flere har trukket sig fra ‘Forsidefruer’: Nu reagerer Tina Lund.
Amalie har trukket sig
Omvendt er der dog også dem, der ikke skal nyde mere af programmet.
Amalie Szigethy vendte for ikke så længe siden tilbage til de sociale medier efter en lang pause, og kort tid efter fortalte hun, at hun havde brugt tiden på at finde sig selv, og hun kunne nu mærke, at hun var færdig med programmet.
Derfor har det kun været Gunnvør Dalsgaard, der har manglet at udtale sig. Indtil nu.
Artiklen fortsætter under billedet…
Et overstået kapitel
Forleden var der nemlig premiere på filmen ‘Napoleon’ og til Se og Hør satte hun ord på hendes mulige deltagelse i programmet.
Og Gunnvør var ret hurtig til at slå fast, at hun er færdig med den verden.
– Jeg har slet ikke snakket med dem (produktionen red.) om det, og jeg tror ikke, at nogen af os har fået et reelt tilbud. Jeg tror, der har været lidt snak i krogene. Jeg har ikke rigtig savnet det. Så jeg er nok ikke så oplagt at give et tilbud til, tænker jeg, udtaler hun til mediet.
Til mediet fortæller Gunnvør også, at det var krævende at være med, fordi der hele tiden blev opfordret til drama. Derfor er hun også glad for at kalde det et overstået kapitel.
Dermed ligner det altså også, at det indtil videre kun er Janni Ree, Jackie Navarro og Tina Lund, der er klar på en ny sæson.
Hvad tænker du om Gunnvørs udtalelse, og hvem ville du helst følge i en ny sæson? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.