Efter styrtet i Tour de France: Nu er der glædeligt nyt om Mads Pedersen

Cykelrytter Mads Pedersen tog en gevaldig tur i asfalten i går men stiller alligevel til start på sjette etape af Tour de France.

Der er godt nyt fra danske Mads Pedersens lejr, for han stiller efter et grimt styrt i spurten under femte etape af Tour de France til start torsdag eftermiddag.

Egentlig frygtede danskeren, at skulderen var brækket efter den hårde medfart, men det kunne røntgenbilleder heldigvis afkræfte, og han er nu fit for fight igen.

Mads Pedersen styrtede, efter han blev presset ud i banden under gårsdagens spurt, da flere ryttere i feltet søgte over i venstre side af vejen.

– Vi kan bekræfte, at Mads Pedersen vil starte på 6. etape i dag, skriver holdet ifølge TV 2.

Biniam kom foran

Det er en god nats søvn, der har gjort den store forskel for danskeren, men han har altså samtidig måtte se langt efter den grønne trøje, der nu tilhører Biniam Girmay.

De to stod inden spurten helt lige, men Biniam Girmay fik en niendeplads i går, og det bragte ham altså otte point foran Mads Pedersen.

Danskeren var den eneste, der styrtede under spurten i går, og venstre skulder har fået et ordentligt slag, men der er ingen kære mor, for han skal gøre klar til endnu en stor spurt i slutningen af dagens etape.

Mads Pedersen
Foto: Shutterstock

Ambition er uvis

At Mads Pedersen slap så billigt skyldes nok højst sandsynligt, at franske Axel Zingle fra Cofidis opfangede situationen og gjorde et stort krumspring for at tvinge sin cykel i luften og dermed hoppede hen over rytteren for at undgå kontakt.

Under normale omstændigheder ville Mads Pedersen uden tvivl jagte en etapesejr og være ude efter point til den grønne trøje, men det vides ikke, om der stadig er tilfældet.

Kampen om den ligger i hvert fald stadig åben, da en sejr vil være lig med 50 point, og dermed er også sidste års vinder, Jasper Philipsen, kandidat til at tage den hjem.

Styrt kunne være undgået

Samtidig må man erkende, at Lidl-Trek og Mads Pedersen ikke har været vakse nok i massespurterne i årets Tour de France, og på tredje etape skete en fejl, der virkelig irriterede Mads Pedersen.

Nu på sportsdirektør Kim Andersen på, at styrtet i går kunne være undgået, hvis ikke Lidl-Trek var kikset i deres opbygning endnu engang.

– Det var fra det ene til det andet, som det også var i løbet. Vi var godt på vej til at få den grønne trøje, siger han til TV 2.

Torsdagens etape går fra den franske provinsby Mâcon til Dijon, og den strækker sig over 163,5 kilometer. Den er flad og giver et godt udgangspunkt for sprinterne.

Hvor er det bare godt, at Mads Pedersen fortsætter!

Vi hepper på danskeren! Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...