Den sørgende mor takker nu for den støtte, hun har fået i forbindelse med tragedien.
Det var kort før jul, at det blev offentliggjort, at den tidligere ‘De unge mødre’-deltager Nadja Kaagh havde mistet sin søn Sebastian.
Han blev kun 20 år gammel.
Dødsfaldet kom som et stort chok for Nadja, der efterfølgende tog afsked med sønnen d. 30. december.
I de efterfølgende dage har Nadja været forståeligt rystet, og hun har flere gange delt sine tanker på det sociale medie Instagram.
– Hold kæft, hvor gør det bare mega, monster meget ondt, når et af de mennesker man elsker allermest, aldrig kommer hjem igen.
– Det er så forbandet tomt at være til nu. Koldt ind til knoglerne, ensomt helt ind i sjælen… har hun blandt andet delt.
Artiklen fortsætter under billedet…
Vi havde ikke klaret os uden
Nu åbner den sørgende mor op igen, og denne gang takker hun for den støtte og hjælp, hun har modtaget i forbindelse med sønnens død.
– I denne tid er vi taknemmelige over at bo i en lille by, i et lille land. Vi har oplevet ufattelig varme og hjælp i tiden efter Sebastians pludselige dødsfald samt til at afholdt bisættelsen og det efterfølgende gravkaffe. Det kan ikke beskrives, hvor glade vi er for alt den hjælp, vi har modtaget – vi havde ganske enkelt ikke klaret os uden hjælp fra nær og fjern. Af hjertet tusind, tusind tak, skriver Nadja til sit opslag og fortsætter:
– Vi kan virkelig ikke takke nok. Vi er så utrolig rørte over, hvordan vi har oplevet folk danne ring om os og hjælpe os til at begynde vores sorgarbejde, både ved at tage del i de praktiske foranstaltninger og ved at være der med knus, opkald, mad, blomster og meget mere.
Endvidere skriver Nadja, at hun håber, at folk vil huske at hjælpe og støtte Sebastians lillebror Sakarias, mens han finder en plads i savnet.
I opslaget deler Nadja også et billede, hvor hun ligeså takker. Du kan læse Nadjas opslag herunder, eller hvis du trykker HER.
Lad os sende en kærlig tanke til Nadja, René og Sakarias i kommentarsporet.