Efter politikerens død bliver et særligt interview nu sendt.
Søndag kom den triste nyhed, at politikeren Uffe Ellemann-Jensen var død. Han sov ind efter længere tids sygdom.
Men selvom den populære politiker er død, så har man ikke hørt det sidste til ham. Inden sin død medvirkede han i et helt særligt interview, der nu får premiere.
Ifølge en pressemeddelelse fra TV 2 medvirkede Uffe Ellemann-Jensen i programserien “Det sidste ord”. Her bliver en række danskere interviewet, men de optagede interviews må først blive sendt efter deres død.
Indtil nu er der kun udkommet et interview fra programserien. Det skete i august 2020, da musikeren og komponisten Bent Fabricius-Bjerre.
Det er Mikael Bertelsen, der har foretaget interviewet.
– I sit politiske liv tog Uffe Ellemann-Jensen både voldsomme og muntre kampe med pressen og politiske modstandere. Da jeg optog samtalen med en af dansk politiks største personligheder, var jeg interesseret i de tanker og refleksioner, Uffe Ellemann-Jensen har gjort sig, efter at det politiske liv var slut, og spillet om magten var ude, siger Mikael Bertelsen i pressemeddelelsen.
Han håber på at “Det sidste ord” vil vise en ny side af politikeren.
– Da vi mødtes for at forberede tv-optagelsen, var Uffe Ellemann-Jensen engageret og generøs og lagde uden forbehold interviewet om sit liv i mine hænder. Man siger, at politikere altid er mest ærlige på valgaftenen, når stemmerne er afgivet, og alt er talt op. Jeg håber, at ‘Det sidste ord’ med Uffe Ellemann-Jensen vil vise en ny side af et menneske, der levede et spændende og epokegørende liv i dansk og international politik, siger Mikael Bertelsen.
Man kan se “Det sidste ord” med Uffe Ellemann-Jensen på TV 2 klokken 20:50 søndag den 26. juni eller programmet kan streames på TV 2 Play fra samme dag.
Skal du se programmet med Uffe Ellemann-Jensen? Kom gerne med dine tanker i artiklens kommmentarfelt på Facebook.