Det er i dag kommet frem, at skuespilleren Ulf Pilgaard er død. Nu reagerer hans nære ven Lisbet Dahl på dødsfaldet.
Skuespilleren Ulf Pilgaard døde mandag efter kort tids sygdom. Han blev 83 år, og gennem sin karriere havde han både succes foran kameraet i ting så forskellige som ‘Borgen’, ‘Kongekabale’ og ‘Nattevagten’ for bare at nævne nogle få. Han har gennem sin imponerende karriere spillet med i flere klassiske film.
Men han har i den grad også slået sit navn fast i revybranchen, hvor han nåede 40 sæsoner i ‘Cirkusrevyen’. Gennem årene har han spillet sammen med et hav af store navne som eksempelvis Dirch Passer og Claus Ryskjær.
Blandt andet hans parodier på dronning Margrethe har bragt smilene frem hos tusindvis af danskere. Men Ulf Pilgaard har gennem årene både spillet kendte og ukendte karakterer i ‘Cirkusrevyen’.
En af dem som kendte ham godt var hans mangeårige ven og revykollega Lisbet Dahl. Hun har overfor TV 2 nu sat ord på vennens dødsfald.
Her er Lisbet Dahls reaktion
Den folkekære 78-årige skuespillerinde fortæller, at Ulf Pilgaard betyder meget for hende.
– Vi har været venner, siden jeg var 25 år. Vi har været nære venner og nære samarbejdende altid. Ulf var min diametrale modsætning – han var intellektuel. Vi havde alligevel samme humor og kunne falde om af grin over de samme ting, selvom vi var vidt forskellige mennesker, siger Lisbet Dahl til TV 2. Hun er meget påvirket af dødsfaldet.
Overfor Ekstra Bladet fortæller Lisbet Dahl, at Ulf Pilgaard var ramt af en slem infektion i øjnene. Den havde påvirket hans syn så meget, at han ikke kunne køre bil og han stod overfolk at skulle i beskyttet bolig. Noget som ifølge Lisbet Dahl slet ikke var Ulf Pilgaard.
– Jeg havde ikke forventet, at han ville dø nu. Men jeg synes, at det var en velsignelse, at han fik lov at komme herfra – at han fik fred, siger hun til Ekstra Bladet.
Hun oplyser til avisen, at hun så ham for blot en uge siden.
Siden nyheden om Ulf Pilgaards dødsfald er det begyndt at strømme ind med reaktioner fra kendte som ukendte der mindes den store skuespiller.
De sidste par år har skuespilleren kæmpet med helbredet, hvor blandt andet KOL og gigt har sat et præg på hans krop.
Ulf Pilgaard var gennem 46 år gift med Gitte. Hun led af den uhelbredelige demenssygdom Huntingtons Chorea. Det er ikke det eneste dødsfald, som Ulf Pilgaard har været gennem de seneste år. I 2021 mistede han sin søn, Mikkel Pilgaard.
Det er endnu ikke oplyst, hvornår hans begravelse vil finde sted.
Hvil i fred. Vores tanker går til familien i den svære tid.