Ekspert om royal familiestrid: Derfor har Frederik og Joachim været uvenner i årevis

Der er spændinger i relationen mellem brødrene, og sådan har det været længe. Nu forklarer kongehusekspert Hans Engell hvorfor.

Den seneste tid har budt på ekstreme spændinger i kongefamilien. Ikke mindst for brødrene prins Joachim og kronprins Frederik.

Prins Joachim indrømmede under det royale titel-drama, at forholdet til kronprins Frederik var kompliceret. Nu siger kongehusekspert Hans Engell, at forholdet mellem de to har været dårligt i årevis. Det skriver Se og Hør.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Uvenner i årevis

Det anstrengte forhold mellem brødrene har ifølge Hans Engell længe været kendt for de skiftende regeringer.

Til Se og Hør forklarer kongehuseksperten nu, hvad fejden går ud på.

– Dybest set handler det om, at dronningen og kronprinsparret ser Frederik og hans familie som kernen i fremtidens kongehus – og det levner ikke megen plads til Joachim og hans familie, siger kongehusekspert Hans Engell til Se og Hør.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix/Shutterstock

Facade er fin

De kongelige familieforhold ser ifølge Hans Engell fine ud på facaden, men i virkeligheden er det meget mere problematisk end set udefra.

Kongefamilien er altså blevet opdelt med dronningen, kronprins Frederik og Mary på den ene side og prins Joachim og hans familie på den anden side.

Familiestriden går ifølge Hans Engell langt tilbage i tiden, og den lader til at fortsætte. I hvert fald har prins Joachim ifølge Se og Hør ikke været i kontakt med sin bror siden titel-dramaet startede.

Har talt sammen

I flere dage efter dronningens beslutning om at fratage prins Joachims børn deres royale titler, var de to ikke på talefod.

Men nu har prins Joachim og dronning Margrethe altså fået talt sammen, har kommunikationschef for Kongehuset, Lene Balleby, oplyst over for B.T.

Mere end det ville kongehusets kommunikationschef dog ikke sige om sagen på daværende tidspunkt.

Læs også: Prins Joachim og prinsesse Marie indrømmer: Forholdet til kronprinsparret er kompliceret

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version