Imago/Ritzau Scanpix

Eksperter er enige: Landsholdet er i krise – alle peger på samme årsag

Et medie har talt med flere fodboldeksperter, der alle peger på samme årsag til landsholdets krise.

Der er højt at flyve og dybt at falde.

Det lyder som en cliche, vi har hørt før, men faktisk tegner det et udemærket billede af vores herrelandshold i fodbold.

Selvom vi alle følger glædeligt med og hepper på holdet i forbindelse med EM, der netop bliver afholdt i Tyskland, så fik vi en kold spand vand i hovedet i den første kamp.

Flere eksperter kan nu konstatere, at landsholdet er i krise, og de peger på samme årsag, skriver Ekstra Bladet.

Det startede så fantastisk.

Vi spillede en god kvalifikation til EM i 2020, hvor der blev scoret en masse mål, men vigtigst af alt var, hvad der samtidig skete ude på tribunerne og i det danske land.

En stor glæde blev atter forbundet med landsholdet, igen blev der meldt udsolgt i Parken til vores hjemmekampe, og så kom det her fantastiske sammenhold.

Danskerne nød igen at følge landsholdet, og man kunne igen føle stoltheden blandt folket.

Det hele kulminerede så fuldstændig under selve EM, desværre også af de helt forkerte årsager.

I første kamp faldt Christian Eriksen om. På banen slog medspillerne ring om Eriksen, og i resten af landet slog danskerne ring om landsholdet.

Det kunne tydeligt mærkes i resten af slutrunden, og det blev kun endnu vildere af, at vi rent faktisk spillede en flot turnering, der endte med en plads i semifinalen.

Skuffende VM

Herefter var der tanket godt op på selvtilliden, men gassen gik i den grad af ballonen, da det endelig blev tid til VM i Qatar.

Først en uafgjort mod Tunesien, så et nederlag til Frankrig, og så blev det også til et pinligt nederlag til Australien.

Turneringen var selvfølgelig et wakeup call, men ikke længe efter kom euforien så tilbage.

Vi vandt vores pulje i kvalifikationen til EM og blev placeret i top 10, men allerede nu begynder tvivlen at melde sig igen.

I første runde mødte vi gruppens måske letteste modstander, Slovenien, og her blev det til et skuffende resultat på 1-1, selvom vi spillede en fremragende første halvleg.

Desværre spillede vi også en elendig anden halvleg, hvor vi lukkede Slovenien mere og mere ind i kampen, og nu ser det så endnu sværere ud med kun ét point efter første kamp.

Torsdag gælder det England, der er storfavoritter til at vinde EM, og herefter gælder det Serbien, der har flere profiler i store europæiske klubber.

Det skuffende resultat fik kritikken til at hagle ned over landstræneren og flere begyndte at stille spørgsmålet: “er landsholdet i krise”, og hvis man lytter til flere eksperter, så er svaret ja.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kasper
Kasper Hjulmand. Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Alle peger på Kasper Hjulmand

Ekstra Bladet har talt med flere eksperter, og alle er helt enige i flere ting. Danmark har længe spillet under niveau, vi er i spillemæssig krise, og synderen er landstræner Kasper Hjulmand.

– Der er kun en, der bærer ansvaret, og det er Kasper Hjulmand. Han fik os til at blive beruset af det landshold, der spillede under EM og den efterfølgende periode, men nu mangler der struktur, og den der følelse, som man havde under Hareide om, at Danmark altid kan skabe et resultat, har jeg slet ikke mere. Hjulmand har ikke formået at udvikle holdet i en positiv retning, lyder det fra Michel Davidsen, der er redaktør hos mediet Bold, og det er en kritik, som Carsten Werge er helt enig i.

Werge er kendt for sine mange år i kommentatorboksen, og i dag er han selv fodboldredaktør hos TV 2.

En del af kritikken lyder blandt andet på, at landsholdet siden 2022 har præsteret under niveau, og Carsten Werge er derfor usikker på, om Hjulmand skal fortsætte som landstræner.

Hertil fortæller Lasse Vøge fra B.T., at han ser EM som altafgørende for landstrænerens fremtid.

Hvad tænker du om kritikken? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

 

Læs mere om...