Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Elisa Lykkes skønne besked: Kræftfri

Forfatteren og pr-agenten Elisa Lykke har modtaget en fantastisk nyhed. Hun er kræftfri og mangler nu kun en enkelt gang kemo i sin behandling.

Det kom som et chok for mange, da Elisa Lykke til Danish Beauty Awards i april afslørede, at hun var ramt af kræft. Mens hun skulle overrække en pris, valgte hun at smide sin paryk og afsløre, at hun kæmpede med den forfærdelige sygdom.

Elisa Lykke skulle overrække prisen, som blev udgivet i samarbejde med foreningen Look Good Feel Better. Det er en humanitær forening, der afholder gratis hudpleje- og makeupkurser for kræftramte kvinder i kemoterapi.

Da hun afslørede sin sygdom lød det fra hende i opslaget, at det gav god mening for hende at give den pris og at det var den rigtige rum at dele den triste nyhed i.

Siden har hun forsøgt at komme sygdommen til livs, og nu fortæller hun til SE OG HØR, at der er godt nyt.

Kræftfri

Der er rigtig godt nyt fra forfatteren.

– Altså nu er jeg i min sidste kemokur, og så er jeg færdig, siger Elisa Lykke til SE OG HØR og fortæller til ugebladet, at hun nu er kræftfri.

Hun er mor til de to voksne døtre Sasha og Liva.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Elisa Lykke har gennem sin karriere både været pr-agent for flere kendte danskere, har løst castingsopgaver og lavet events.

Men hun har i den grad også brugt sproget. Udover at have skrevet artikler for flere store medier i Danmark som Femina, Q og ALT for damerne, så har hun også udgivet novellesamlingerne Kvindefantasier og Mandefantasier.

Hun har flere gange optrådt som kendis-ekspert på TV 2 i deres Go’-produktioner.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Sikke en fantastisk nyhed for Elisa Lykke!
Nu hjælpes vi ad med at ønske hende tillykke med den gode besked og sende varme tanker til alle som kæmper med den frygtelige sygdom.