Ellen Nybo sagde tidligere i år op på TV 2 Vejret efter 11 år som vejrvært. Nu skal hun noget helt andet.
I 11 år kunne danskerne få vejrudsigten serveret af en smilende Ellen Nybo på TV 2. Hun er uddannet journalist og har gennem karrieren arbejdet som både skribent, tilrettelægger og journalist, men det er især tiden på TV 2 Vejret, som danskerne genkender hende fra.
Men efter hun har sagt sit faste jo op, så skal der ske noget nyt.
Efter hun stoppede på jobbet har hun haft tid til at tænke over, hvad der nu skal ske, og hun har flere ting på tegnebrættet.
– Jeg kunne godt tænke mig at lave radio og udforske lydmediet, og jeg har nogle podcast-idéer til portrætinterviews, for den genre og samtalen mellem mennesker interesserer mig meget. Sideløbende læser jeg på andet år til psykoterapeut og skal i gang med at have klienter. Så mulighederne er åbne, siger Ellen Nybo til Billed-Bladet.
Svær beslutning
Selvom Ellen Nybo glæder sig til at prøve kræfter med opgaver, så var det ikke nemt for vejrværten at sige op efter 11 år på TV 2.
– Beslutningen har bestemt ikke været nem. Den har været fyldt med tårer, tvivl og vemod, for det er mange gode, sjove og spændende år af mit arbejdsliv samt fantastiske kollegaer, jeg nu siger farvel til, skrev hun på Instagram, da hun offentliggjorde nyheden i august.
Ellen Nybo er gift med Nicolai Hansson, som hun mødte, da hun var i praktik på P3. Sammen har parret tre børn.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Ellen Nybo alt det bedste fremover og held og lykke med de nye opgaver.