Elviras far er bekymret: “sharialovgivningen fratager kvinder essentielle rettigheder”

Foto: Henrik R Petersen/Petersen,henrikr./Ritzau Scanpix

‘Diamantfamilien’ bestående af Katarina Pitzner og hendes tre døtre, har været meget i rampelyset via diverse realityprogrammer og på de sociale medier.

Det er dog sjældent, at man hører fra børnenes far eller ser noget til ham.

Nu reagerer den bekymrede far dog på datterens situation i Dubai. I et længere interview med Ekstra Bladet forklarer han, hvordan han har det med hele sagen.

Hans Helmgaard Kristiansen, der er far til Elvira Pitzner, er naturligvis dybt rystet og bekymret for sin 26-årige datter.

Hun befinder sig lige nu i Dubai og har fået frataget sig sit pas, efter hun blev anklaget for utroskab af hendes eksmand.

“Vild med Dans” 2022, show nr. 1, 10/09 2022 Elvira Pitzner og Milad Saadati. Foto: Foto: Henrik R Petersen/Petersen,henrikr./Ritzau Scanpix

– Det er da en bekymrende og underlig situation. Netop i et mellemøstligt foregangsland, hvor man orienterer sig mod vesten, og hvor kvinder må kører bil og så videre, er det svært at forstå, at sharialovgivningen fratager kvinder essentielle rettigheder, der for os er helt normale, siger han til Ekstra Bladet.

“For godtroende og naiv”

Elviras mor, Katerina Pitzner, har også taget bladet fra munden og for nyligt udtalt sig om sagen på hendes egen Instagram-side.

– Men har Elvira ikke været ret naiv? Jo, naiv og alt for godtroende. Tro mig, den byrde lever hun med hver eneste dag for tiden. Men det må være tydeligt for enhver, at dette ikke handler om at håndhæve et ægteskab, men om noget helt andet, skriver hun blandt andet i opslaget.

Elviras far, Hans Helmgaard Kristiansen, mener naturligvis også, at datteren selv har et ansvar for den situation, hun står i i dag, men han anerkender samtidig, at kærlighed gør blind.

-… hun var virkelig forelsket i ham. Elvira er en person, der altid gerne vil hjælpe dem, der står hende nær, siger han til Ekstra Bladet.

Hvad tænker du om denne sag? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version