Emil Midé Erichsen deler nyt fra Havana-eventyret: “Vi havde besøg af delfiner og så hvaler”

33-årige Emil Midé Erichsen er efterhånden en erfaren sejler og har sammen med sine forældre og brødre rejst jorden rundt.

Emil Midé Erichsen er Mikkel Beha og Marian Midé Andersens ældste søn.

Nu er han atter på eventyr med skibet Havana, men denne gang er det med nogle andre og lidt mindre gæster ombord.

Den erfarne sejler er stukket til søs med kurs mod sol, palmer og varme, og besætningen består nu af Emil Midé Erichsens egen familie – hans hustru Louise og parrets to børn er nemlig hoppet med ombord.

Fokus på børnene

Parrets to sønner Hugo og Rumle er henholdvis fire og 1 år gamle, og det er tydeligvis noget helt andet at sejle med så små størrelser.

– … nu er det ikke kun vores egen evne til at lade dagene flyde sammen og tiden gå sin stille gang, der skal tilpasse sig. Nu skal vi i lige så høj grad mærke vores børns sindstilstand og hjælpe dem til at få en god oplevelse, skriver han i et opslag på Instagram, hvor han også deler en række skønne billeder fra de mange smukke stunder ude på havet.

Det er dog ikke første gang, at hans hustru Louise er med på eventyr ude i det blå. For det var faktisk efter, de tilbragte syv måneder sammen på eventyr med Havana, at amors pil ramte dem, og de faldt for hinanden.

Billedbladets fest 2017 på Dángleterre. Kendte Emil Midé Erichsen og kæresten Louise. (Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/Scanpix 2022)

Resten er historie, og de to turtelduer kan nu genopleve deres rejse med deres to små drenge også.

– Vi havde besøg af delfiner, så hvaler på afstand og fangede en mahi mahi, skriver Emil Midé Erichsen på Instagram.

Delfiner og hvaler på besøg

På trods af besøg fra både delfiner og hvaler, virker det dog til, at de to små ikke er helt så lette at imponere.

Det har Emil Midé Erichsen dog fuld forståelse for – for han har også været med ombord siden han var barn.

– Jeg husker de længere sejladser som værende grundlæggende kedelige, da jeg selv var barn. Og når jeg spørger Hugo, om det er sjovt at sejle, er svaret meget direkte “nej”. Det er ikke det mest sindsoprivende at kigge ud over vandet i flere timer, når man er fem år, skriver han i et opslag på Instagram, hvor han har flere end 65.000 følgere.

Du kan se de fine billeder herunder eller ved at klikke på linket her.

Vi ønsker dem god vind med resten af eventyret. Hjælp os gerne med at sende dem en venlig hilsen i kommentarsporet på Facebook.

Exit mobile version