Emil Midé Erichsen og familien kæmper med stor udfordring på deres eventyr: ‘Værre denne gang’

Emil MidÈ Erichsen, Sejler, foredragsholder og forfatter.

Emil Midé Erichsen og familien er lige nu i gang med et stort eventyr, men de er stødt på visse udfordringer i starten.

Mandag er mange danskere vågnet op til regn i stride strømme og vind der i den grad kan mærkes.

Men det er ikke kun i Danmark, at vejret har mindet mere om efterår end sommer.

For tre uger siden sejlede Emil Midé Erichsen og familien ud på et stort eventyr, og nu er der nyt fra sejleren. Familien er nået til Cherbourg i Nordfrankrig, og familien er begyndt at vænne sig til at være ombord på båden igen.

– Det er fantastisk at være afsted! Både drengene, Louise og jeg er ved at finde ind i rutinerne ombord. Rumle vælter knap så meget når det gynger, Hugo har fundet sig til rette i deres fælles kahyt og Louise og jeg begynder så småt at komme ned i gear og lægge de seneste måneders travlhed og TO-DO lister bag os. Nu skal vi ikke nå noget, og det minder vi hinanden om dagligt, fortæller han i et opslag på Instagram

Men selvom familien vænner sig mere og mere på at være ombord igen, så har alt ikke været lige nemt.

Familiens eventyr er nemlig blevet påvirket af vejret, og selvom både Emil og hustruen Louise er erfarne sejlere, så har de to små børn med ombord. Det betyder, at de skal tage hensyn til nogle andre ting.

Skal lære grænserne at kende

Emil Midé Erichsen har sejlet på de kanter flere gange, men vejret har ikke været med dem denne gang.

– Vi har kæmpet lidt med vejret siden vi tog hjemmefra. Først var det regnvåde, Hollandske kanaler og på det sidste meget og kraftig vind fra vest i Den Engelske Kanal. Det er normalen på de her kanter, men jeg synes nu alligevel vejret i kanalen har været værre denne gang sammenlignet med de andre gange, jeg har sejlet igennem, skriver han.

Sejloplevelsen er også anderledes denne gang for Emil, da han og hustruen har to små børn at tage hensyn til.

– Så vi har været meget opmærksomme på at sejle på de vejrvinduer, der har været, samtidig med, at vi stadigvæk er ved at lære hvor vores grænser går, når nu vi sejler med to små børn. En grænse som vi langsomt udfordrer og flytter, men som vi er meget opmærksomme på ikke at skubbe for hurtigt. Både for vores egen og drengenes skyld, siger han og uddyber:

– For som sagt, vi skal jo virkelig ikke nå noget. Så der er absolut ingen grund til at sejle på en middelmådig vejrudsigt, når vi nu har friheden til at vente. Når det så er sagt, så glæder vi os da til, at slippe Den Engelske Kanal og komme et hak længere sydpå. 170 sømil – så er vi rundt om hjørnet ved Brest. Så vi leder med lys og lygte efter 24 timer med vind fra alt andet end vest.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Hold da op, det er noget værre vejr, som familien er rendt ind i. Nu hjælpes vi ad med at ønske Emil og familien rigtig god rejse.

Exit mobile version