Emil Midé Erichsen skadet efter tur til Svalbard: Kom sig først efter seks uger 

TV-eventyrer Emil Midé Erichsen kom hjem med forfrysninger efter hans tur til Svalbard sammen med bror Alfred og far Mikkel Beha Erichsen.

Det var en hård opgave, familien Erichsen havde sat sig for, da de sidste år satte kurs mod Svalbard, og det var bestemt heller ikke uden omkostninger.

Undervejs led især Emil Midé Erichsen store afsavn omkring sin familie, som var ladt tilbage i Danmark, og de tre mænds udholdenhed blev sat på prøve.

Nu fortæller Emil Midé Erichsen desuden, at ekspeditionen også satte fysiske spor hos flere af dem i form af forfrysninger.

– Vi så bare helt forslåede ud, da vi kom hjem på grund af de forfrysninger i ansigtet. Forfrysninger er i virkeligheden bare et omvendt brandsår, siger han i podcasten “Fuld af fordomme”.

LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen afslører hemmelighed om forholdet til hustruen

LÆS OGSÅ: Emil Midé deler ærlige ord om svigt af familien: “Jeg har ikke været god nok”

LÆS OGSÅ: Emil Midé Erichsen i rørende hjemkomst fra arkitisk eventyr: Så varmt var gensynet med familien

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Forfrysninger bredte sig

Men familien gik da også næsten 200 kilometer i bidende kulde, og allerede i første afsnit ses det, hvordan holdet får forfrysninger i ansigtet.

Emil Midé Erichsen selv fik både en forfrysning på kinden og ved øjet og i tæerne på højre fod, og der gik faktisk seks uger, før han fik følelsen tilbage efter hjemkomsten.

Heldigvis fik ingen fra holdet forfrysninger, der var farlige eller permanente, selv om der ikke skulle meget til, før forfrysningerne satte sig i ansigtet.

Det oplevede Mikkel Beha Erichsen for eksempel, da han på et tidspunkt trak sin hætte ned under turen og ganske hurtigt fik forfrysninger.

En vild ekspedition familien har begivet sig på!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...