Den danske handboldstjerne har gennem karrieren modtaget flere grimme beskeder – nogle mere konkrete end andre.
Sport kan bringe mange følelser frem, og man kan næsten ikke lade være med at smile, når man ser den glæde som mennesker kan få, når den person eller det hold de hepper på klarer sig godt.
Men lige så skønt som det er at se glæden springe frem, lige så skræmmende kan det være at se de negative følelser, som sport kan bringe frem.
Herhjemme har man flere gange set eksempler på, hvordan hooligans i forbindelse med fodboldkampe har ødelagt mange ting.
Men de negative følelser kommer ikke bare til udtryk ved fysisk vold. Nogle vælger at ty til tasterne, når de skal af med deres negative følelser.
Håndboldspilleren Emil Nielsen er en af dem, der flere gange har modtaget grimme beskeder fra fremmede, og nu sætter han overfor Ekstra Bladet ord på oplevelsen.
Håbede Emil fik kræft
Han fortæller, at han ikke har modtaget ubehagelige beskeder på dansk, men at der er tikket flere ind på andre sprog.
Selvom det til tider kan være hårdt sprog, så er det ikke noget som påvirker ham.
– Jeg fik en sjov en på tysk under EM. Eller den er ikke sjov, men du kan ikke gøre andet end at grine lidt af det. Der var en, som håbede, jeg fik kræft i bugspytkirtlen, fortæller han til Ekstra Bladet.
Emil Nielsen er en af de udvalgte spillere, der skal forsvare Danmarks ære den kommende tid. Sammen med resten af herrehåndboldlandsholdet skal forsøge at vinde VM-guldet, når den store turnering går i gang den 14. januar.
Her vil Danmark delvist være på hjemmebane, da Danmark er værter sammen med Norge og Kroatien.
Hvor er vi triste over at høre, at folk kan finde på at sende den type beskeder til andre! Nu hjælpes vi ad med at ønske Emil og resten af holdet held og lykke til VM.