Emil Nielsen får den bedste støtte fra sin elskede, Sara.
Bag enhver stærk mand står en stærk kvinde.
Den talemåde har vi hørt mange gange før, og det er der simpelthen en god årsag til.
Gang på gang er det nemlig blevet bevist, at selv de største stjerner og personligheder får hjælp fra deres bagland, og det gør sig selvfølgelig også gældende for Emil Nielsen.
Den danske målvogter får nemlig masser af støtte fra sin elskede kæreste, Sara Maj Norsgaard Thomsen, og han er bestemt ikke bleg for at både indrømme det og hylde hende, skriver HER&NU.
I disse dage er han atter aktuel i bedste sendetid, hvor der spilles VM i håndbold.
Her hviler alles øjne gerne på danskeren, der agerer sidste skanse, når modstanderne kommer styrtende.
Det kan være et stort pres at mærke på sig selv, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man som person er i balance.
“Hun er guld værd”
Og det er bestemt noget, som Sara hjælper med, fortæller han i TV 2-dokumentaren ‘Emil Nielsen – Min egen vej’.
– Sara får hjulene til at køre, og så sørger hun for, at tingene flyder og kører på skinner, og man har et dejligt og trygt hjem. Hun er guld værd – specielt for sådan en som mig, som måske ikke er så god til det praktiske, og som måske ikke altid er strukturelt det bedste menneske, udtaler han i programmet, skriver HER&NU.
Hertil fortæller Emil også, at de har et godt forhold og er glade sammen, og at Sara altid har et åbent sind.
Du kan se billeder af parret sammen herunder.
LÆS MERE:
° Emil Nielsen fik voldsom kritik for sin vægt af landstræneren
° Emil Nielsen stiller store krav til sig selv på banen