Dobson Agency/Shutterstock/Ritzau Scanpix

“En sag for Frost”-skuespilleren Sir David Jason i chok: Fundet hemmelig datter efter 52 år

Det er noget af en overraskelse, der har ramt “En sag for Frost”-skuespilleren Sir David Jason.

I intet mindre end 52 år gik han rundt i uvidenhed.

Men nu har skuespilleren Sir David Jason opdaget en stor hemmelighed, som længe har været skjult.

Den kendte britiske skuespiller har nemlig fundet ud af, at han har to familiemedlemmer, som han intet kendte til i mange, mange år.

Skjult datter

Sir David Jason er nok bedst er kendt som kriminalinspektør William Frost i serien “En sag for Frost”, men har også medvirket i en lang række andre store produktioner.

Serien løb fra 1992-2010, og i denne periode skete der ikke bare meget i serien, men også i Sir David Jasons virkelige liv.

I 1995 mistede han sin hustru Myfanwy Talog til brystkræft.

Men han fandt kærligheden igen i den 20 år yngre Gill Hinchcliffe, med hvem han fik datteren datteren Sophie Mae med i 2001. Men hvad han ikke vidste var, at han allerede havde en datter, der på selvsamme tidspunkt var 31 år gammel.

Sir David Jason i “En sag for Frost” 1995 Foto: Dobson Agency/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Mistanke i mange år

Sir David Jasons hemmelige datter, Abi Harris, blev født i 1970 af skuespillerinden Jennifer Hill, der blandt andet har spillet med i James Bond filmen “Octopussy”.

Abi fik allerede i 2010’erne mistanke om, at Sir David Jason var hendes far, da hun for første gang hørte om morens og Sir Davids korte forhold i 70’erne.

Men det var da Abi og David Jason stod ved siden af hinanden til et større event, at hun opdagede hvor ens, deres næser så ud, at hun blev overbevist om, at de var i familie.

Det fik hende endeligt til at sende Sir David Jason et brev, hvori hun spurgte den kendte skuespiller, om han ville være villig til at tage en faderskabstest. Skuespilleren, tog testen og opdagede til sin store overraskelse, at han altså var far til Abi. Det fortæller han i et interview med Mirror.

Fandt hinanden

Men allerede da Sir David, hustruen Lady Gill White, 62 og den 22-årige datter Sophie, kom sig over den chokerende nyhed, bød de Abi Harris velkommen i deres familie med åbne arme. Også Abis 10-årige søn Charlie.

– At sige, det var en overraskelse at finde ud af, at jeg havde en datter fra så mange år siden, er en underdrivelse. Men efter at være kommet over chokket, er jeg utrolig glad for, at jeg kan lære Abi at kende, så vi mødes, når vi kan, siger Sir David Jason til Mirror.

Den 83-årige skuespiller arbejder nu hårdt på at opbygge et forhold til den hemmelige familie, hvor både Abi og Charlie får masser af opmærksomhed.

Sir David Jason går eksempelvis tit i værkstedet med sit nye barnebarn, hvor han introducerer lille Charlie til modelraketter, som de indimellem fyrer af. Charlie holder også af at hjælpe sin nye bedstefar med at samle æg fra hans mange høns.

Hele familien er glad for at have fundet hinanden, og alle ønsker nu at bruge meget mere tid sammen.

Du kan se genforeningen af far og datter i Mirrors opslag på Instagram her:

Det er en helt vild historie! Så dejligt, at familien fandt hinanden og har det godt sammen. Del dine tanker i kommentarsporet på Facebook.