Nu sætter tv-værten ord på sin fremtid på programmet.
Der er en ret god forklaring på, hvis ens tanker falder på tv-værten Claus Elming, når samtaleemnet er ‘Vild med dans’.
Selvom mange kender ham som sportskommentator, så var Claus også vært på ‘Vild med dans’ fra 2006 til 2017.
Han blev vært allerede fra sæson 3, og så sad han ellers stensikkert på posten til og med sæson 14, hvorefter han selv valgte at sige stop.
Med andre ord er Claus Elming faktisk den vært, der har været på programmet længst.
Læs mere: Nu er Silas Holst blevet kontaktet af TV 2 om ‘Vild med dans’-retur: Det svarede han dem
Læs mere: Rasende Silas Holst: Det er som at pisse på os
Læs mere: Silas Holst rasede mod TV 2: Nu reagerer danskerne på hans kommentarer
Første dommer er præsenteret
Fredag er der dømt premiere på programmet, hvor det er vinderen af sæson 1, Mia Lyhne, der skal agere gæstedommer.
Det er nemlig tidligere blevet meldt ud, at årets sidste dommer skal være skiftende gæstedommere grundet Jens Werners exit.
I samme moment fortalte TV 2, at gæstedommerne bliver tidligere ‘Vild med dans’-personligheder.
Det er stensikkert, at det til premieren bliver ‘Klovn’-stjernen, men hvad med de andre aftener?
Artiklen fortsætter under billedet…
Hvor svært kan det være?
Forleden mødte Billed-Bladet den tidligere vært, og her satte han ord på sin ‘Vild med dans’-fremtid.
Claus forsøgte nemlig ikke at lægge skjul på, at han gerne tog en tur i dommerstolen.
– Ja, det ville jeg helt sikkert. Også fordi jeg tror, det kunne være sjovt, men også udfordrende. Nogle gange tænker jeg, hvor svært kan det være? Men der er så mange ting at holde øje med, og man skal variere sit sprog, udtaler han til mediet.
Claus var dog lidt mere kryptisk, når det kom til, om han skal være med.
Mediet skriver nemlig, at Claus fortæller, at han ikke ved det, og at vi må vente og se, hvad TV 2 har planlagt.
Hertil fortæller Claus også, at hvis han vender tilbage som gæstedommer, så vil han gøre sit bedste for at være ligesom Britt Bendixen.
Kunne du godt tænke dig at se Claus Elming som gæstedommer i Vild med dans’? Skriv i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.