Esben Dalgaard deler billede fra kræftbehandling: ‘Jeg har det godt’

Skuespilleren deler nu et ærligt billede fra sin immunterapi, som han får i forbindelse med sin kræftsygdom.

For lidt over en måned siden fortalte den 45-årige skuespiller, at hans kræftsygdom var forværret.

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Esben fik konstateret modermærkekræft tilbage i 2012, men seks år senere, i 2018, blev han ellers erklæret rask.

Nu er der gået tre år, og den frygtede sygdom er vendt tilbage:

– For en måned siden opdagede jeg desværre en hævet lymfekirtel og fik konstateret, at modermærkekræften var vendt tilbage, siger han i en kampagnefilm til Kræftens Bekæmpelse, som kan ses nedenfor.

Sidenhen har skuespilleren, som netop nu er aktuel i Netflix-serien ‘Kastanjemanden’, været meget åben omkring sit sygdomsforløb og de

I en story på sin Instagram-profil delte han i går, den 19. september, et billede fra sin kræftbehandling. Omgivet af slanger og andet medicinsk udstyr kan man på billedet se en smilende Esben Dalgaard, som modtager immunterapi gennem et drop i armen.

I opslaget skriver han:

– I verdens bedste hænder. Og jeg har det godt!

Vi ønsker Esben held og lykke med behandlingen!

Vær med til at sende ham en hilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!