Esben Dalgaard jubler: Nomineret til stor pris sammen med hustruen

Premiere på "Kastanjemanden" Esben Dalgaard Andersen Charlotte Dalgaard Larsen

Skuespilleren Esben Dalgaard er kendt for sine evner foran skærmen, men det er hans evner på skrift, der har nomineret ham til en stor pris.

Skuespilleren Esben Dalgaard har flere gange kæmpet med kræft, og han blev i 2021 diagnostiseret med uhelbredelig kræft. Derfor lever han i dag med sygdommen.

Heldigvis har han fået noget medicin, som han har reageret godt på, og han har stadig fuld fart over karrieren. Han har blandt andet i 2024 kunne opleves som Mogens Glistrup i TV 2-serien ‘Anker’.

Men selvom han har det godt lige nu, så har sygdommen naturligvis sat mange tanker i gang. Ikke blot hos ham selv, men også hos hans elskede familie.

Derfor udgav han sammen med hustruen Charlotte i november bogen ‘Mærket’. Den handler om, hvordan de håndterer deres livskrise. Den er skrevet i samarbejde med forfatteren Stine Buje.

Bogen har fået stor opmærksomhed, og nu har den nomineret parret til en pris.

Nomineret til en pris

Esben Dalgaard, der blandt andet er kendt fra ‘Kastanjemanden’, ‘Bankerot’ og ‘Julehjertets hemmelighed’, afslører selv den gode nyhed på Instagram.

– ‘Mærket’ er nomineret til Mofibo Award i kategorien “Biografi og Dokumentar”!
En stemme fra dig ville betyde enormt meget for Charlotte og jeg, skriver han tilføjer:

– Da vi i oktober 2023 var på fotoshoot i forbindelse med bogudgivelsen, havde vi ingen anelse om, hvad vi havde sat gang i. Hverken, at bogen ville få så stor betydning for så mange – eller at det ville blive en voldsomt hård proces.
Men alt dét ved vi nu.

I opslaget kommer han også med en anden god nyhed om bogen. Den har indtil nu været en e-bog, men det bliver snart lavet om. Han fortæller, at ‘Mærket’ er i trykken nu og snart udkommer i fysisk form.

Esben Dalgaard og Charlotte Dalgaard Larsen har sammen to døtre: Alberte og Olivia.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Esben Dalgaard og hustruen tillykke med nomineringen!

Exit mobile version