Prinsesse Estelle, 7 år, har brækket benet under kongefamiliens skitur i Alperne, det bekræfter det svenske hofs informationschef Margareta Thorgren. Hun fortæller, at prinsessen har fået gips på.
– Hoffet kan bekræfte, at prinsesse Estelle har fået en fraktur i underbenet i forbindelse med skiløb, siger hun til Aftonbladet.
I et par dage har kronprinsesse Victoria og hendes familie været i Alperne for at stå på ski.
7-årige prinsesse Estelle blev fortrolig med ski tidligt i livet, og kunne selv køre allerede i toårsalderen.
Hoffet om Estelle: “Hun har fået gips på”
Men under turen til Alperne skete en ulykke som betød, at prinsesse Estelle brækkede et ben.
– Hoffet kan bekræfte, at prinsesse Estelle har fået en fraktur i underbenet i forbindelse med skiløb. Hun har fået gips på og har det i øvrigt godt, fortæller det svenske hofs informationschef Margareta Thorgren til Aftonbladet.
Familien behøver ikke afbryde ferien på grund af skaden. Prins Daniel er taget til Oslo for at repræsentere familien ved Ari Behns begravelse.