Det er nu kommet frem, hvordan et familiemedlem har valgt at hylde den afdøde sanger.
Der er ingen tvivl om, at torsdag bliver en svær dag for Renée Toft Simonsen, Thomas Helmig og resten af familien.
På torsdag d. 23. november er det nemlig præcis et år siden, at familien desværre måtte tage alt for tidlig afsked med Hugo Helmig.
Dødsårsagen er stadig ukendt, men Thomas offentliggjorde selv dødsfaldet i et opslag d. 2. december, hvor han delte lidt af Hugos sidste tid.
– På dit alt for korte livs sidste aften, sad vi to sammen i sofaen i din lejlighed. Vi spiste og så “Notting Hill” og vi snakkede og vi snakkede. Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten og mens du sov, gav dit lille hjerte op, skrev han blandt andet.
I løbet af året har flere familiemedlemmer delt måder, hvorpå de har hyldet Hugo.
Både Renée og søstrene Ulrikke Toft Simonsen og Ida Marie Helmig valgte efterfølgende at få lavet tatoveringer til ære for ham.
For ikke så længe siden afslørede Ulrikke også, at hendes nyfødte søn havde fået navnet Hugo som mellemnavn.
Nu er endnu en hyldest så blevet afsløret.
Artiklen fortsætter under billedet…
Udgiver en helt særlig sang
Det er Hugos kusine Clara, der på dagen udgiver sangen ‘Boys Don’t Cry’, der er skrevet om tabet af Hugo.
Det bekræfter hendes manager over for Ekstra Bladet.
Sangen er en yderst hjerteskærende ballade, hvor teksten blandt andet lyder således:
– A million doctors couldn’t treat this pain, ‘Cuz the heart can only take so much… Lookin’ so strong hangin’ by a thread, Boys don’t cry, no they die instead.
Sangen bliver udgivet på torsdag.
Vi sender de varmeste tanker til hele familien.