Moren fortæller, at det ikke har været nogen nem beslutning.
Nu lader det til, at der ikke længe til, at den nyeste sæson af ‘De sjældne danskere’ vender tilbage.
I programmet følger vi familier, hvor børnene er påvirket på den ene eller anden måde af yderst sjældne diagnoser.
Siden programmets begyndelse har de medvirkende vundet danskernes hjerter, og med tiden er der også kommet flere til.
En af dem er Rikke Ammitzbøll Jepsen og datteren Isabella, men i sidste øjeblik har Rikke nu valgt at forlade programmet, skriver HER&NU.
Den seneste tid har da også været intet mindre end voldsom for den lille familie.
Tilbage i august 2023 kunne Rikke eksempelvis fortælle, at hun var kommet over for at hente Isabella i skolen, hvor hun fandt hende helt bleg.
Datteren var blevet givet for meget insulin, hvilket resulterede i en overdosis, og derfor måtte Isabella hentes af en ambulance og direkte på intensiv.
Ikke længe efter delte Rikke så atter en trist nyhed.
Mor og far gik fra hinanden
Rikke har været gift med Thomas, der dog på forhånd havde valgt ikke at medvirke i programmet, men i begyndelsen af 2024 kunne hun fortælle, at de ikke længere var sammen efter 13 år som par.
– Mig og Thomas er meget forskellige, og jeg har den største respekt for Thomas, men vi har taklet tingene meget forskelligt. Jeg tror også, jeg har glemt ham. Jeg er overhovedet ikke fejlfri, og jeg har også lavet mine fejl, og jeg tror da også, at noget af det har været i processen af sorg. Men jeg tror, at det der med, at vi har været sammen i så mange år og været i det sammen, det har slidt rigtig meget på vores forhold, fortalte hun dengang.
Hertil har Isabella yderligere været igennem et hårdt forløb, da hun efter 10 år endelig fik sin diagnose, som familien tidligere ikke har kendt til.
Artiklen fortsætter under billedet…
Vil ikke gennemleve det igen
I foråret kunne Rikke fortælle, at Isabella havde fået diagnosen septooptisk dysplasi, og selvom det er en god ting at have fået kendskab til hendes rigtige diagnose, så har udredningen været hård for Isabella.
Til HER&NU fortæller Rikke derfor nu, at man kort inden start på den nye sæson har valgt at trække sig
– Vi har optaget til den kommende sæson, men jeg føler ligesom, der er sket så meget i vores liv, der ikke har været rart for Isabella. Det seneste år har bare været fyldt med en masse indlæggelser, en masse udredning og det, at Thomas og jeg gik fra hinanden, var også med, fortæller hun.
Hertil uddyber Rikke, at hun kunne mærke, at familien skulle finde sig selv igen, og derfor havde de ikke lyst til at genneleve det hele igen på tv.
Og det har i den grad været i sidste øjeblik at Rikke har taget valget.
Til HER&NU fortæller hun, at TV 2 allerede havde både filmet og klippet det hele sammen med deres familie, og hun er da også ked af, at de forlader programmet, da hun ved, hvor stolt Isabella har været over at medvirke.
Afslutningsvis understreger Rikke overfor mediet, at de er blevet mødt med stor forståelse fra TV 2, og det kan måske være, at man vil medvirke i en kommende sæson, selvom de ikke ved det på stående fod.
Det er så vigtigt at mærke efter, hvad der er bedst for jeres lille familie.
Lad os sende en sød hilsen til Rikke og Isabella i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til dem.