‘Familien fra Bryggen’ mistede Mopper for syv år siden: Derfor var sygdommen en hemmelighed

Foto: Johansen Linda/Ritzau Scanpix

Tirsdag den 22. november 2023 kunne ‘Familien fra Bryggen’ markere, at det nu er syv år siden Ann Patricia Kessler, bedre kendt som ‘Mopper’, mistede livet i en alder af 78 år.

Ann Patricia Kessler er mor til realitystjernen Linse Kessler, bokseren Mikkel Kessler og mormor til Stephanie Salvari, der også er kendt fra realityprogammet ‘Langt fra Bryggen’.

– Her til aften Kl 18.25 gik vores kære, dejlige og elskede Mor ‘Mopper’ bort  Vi var alle hos hende og hyggede om hende præcis som vi plejer, vi grinede og fjollede og sagde vi elsker hende, til hun rejste afsted <3 Vi er knuste, men vi ved at det var det bedste for hende nu.. Mopper satte stor pris på sine personlige venner, men skam også på alle jer derude, som har fulgt hende på Tv  Linse og Mikkel og Geggo.

Sådan skrev Linse Kessler i et opslag på Instagram, da familien mistede deres kære mor og mormor.

Foto: Johansen Linda/Ritzau Scanpix

Afslørede sygdom på bodega

Mopper havde over længere tid kæmpet med en sygdom, som til sidst tog hendes liv.

Den populære familie holdte dog årsagen til Moppers død hemmeligt, og nu forklarer familien hvorfor.

Mopper ønskede simpelthen ikke, at nyheden om hendes sygdom skulle nå ud til offentligheden. På trods af dette havde hun svært ved selv at holde på hemmeligheden.

Linse Kessler fortæller til SE&HØR, at Mopper tog på den lokale bodega, Haraldsborg, og fortalte folk om hendes sygdom – til stor frustration for familien.

– Mor det bliver du simpelthen nødt til at vente med. Vi kan ikke blive ved med at fortælle pressen, at de ikke må sige noget, når du siger noget til alle, siger Linse Kessler til SE&HØR.

Pressen skrev dog aldrig om, hvilken sygdom Mopper kæmpede med, og det er ‘Bryggen’-dronningen Linse Kessler meget taknemmelig for i dag.

Kan du forstå deres beslutning? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version