I forbindelse med dronningens regeringsjubilæum er der nu blevet offentliggjort to portrætter af den danske kongefamilie.
For kongehuset har året 2022 stået i fejringen af dronningens tegn, for det var nemlig her, hun rundede 50 år som regent.
Dog blev dele af festlighederne udskudt på grund af corona-restriktioner og dronning Elizabeths død i England.
Men nu er dronningen blevet fejret helt, som det var planen, og her kort før årsskiftet offentliggør kongehuset så to nye portrætter af kongefamilien.
Portræt følger tradition
De er taget af fotograf Per Morten Abrahamsen i Riddersalen på Amalienborg, hvorfra den kongelige familie plejer at træde ud for at vinke fra balkonen.
Det er en gammel tradition, at der ved mærkedage i kongehuset offentliggøres nye portrætter og således også denne gang.
På det ene fotograf er det regenten, der er samlet med kronprinsparret samt prins Joachim og prinsesse Marie.
Kongefamilie samles
På det andet portræt er det blot kronprinsparret, der er i selskab med majestæten.
Portrætterne bliver offentliggjort få dage før, den kongelige familie skal samles i forbindelse med det årlige nytårstaffel på Amalienborg.
Relationen i kongehuset har været under pres de seneste måneder, hvor prins Joachim har givet udtryk for sin utilfredshed med, at hans børn fra årsskiftet får frataget deres kongelige titler.
Jul fejret i udlandet
Men han og hustruen har alligevel valgt at deltage den 1. januar ligesom, de også var med, da dronningen blev fejret i november.
Julen har også været noget anderledes i år for familien, for både prins Joacim og kronprins Frederik valgte at fejre højtiden med deres familier i udlandet.
Kronprinsparret har tilbragt julen med kronprinsessens familie i Australien, mens prins Joachims familie har været et ukendt sted.
LÆS OGSÅ: Kongehusets store fejltrin: Fjerner kongelige børns titler for tidligt
Sikke et par fine familieportrætter!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!