Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Felix Smith er stoppet med at ryge efter 30 år: Her er den rørende årsag

Tv-værten har kvittet smøgerne af en helt særlig årsag.

Om det har lykkedes dig at stoppe, eller om du har gjort forsøget for derefter at indse, at det heller ikke blev denne gang, så kender du helt sikkert følelsen.

Det er forbandet svært at stoppe med at ryge. I hvert fald for mange af os.

Enten kommer undskyldningerne: “Nu er det altså den sidste pakke” eller “Jeg må godt, for nu er det ved en festlig lejlighed”.

Undskyldninger er der mange af. Derfor fortjener man også en kæmpe applaus, hvis man formår at vriste sig fri af nikotinens jerngreb.

Og det er lige netop, hvad Felix Smith har formået at gøre. Og det er endda efter 30 år som ryger.

Artiklen fortsætter under billedet…

Felix
Felix Smith. Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Gjorde det for børnene

Det afslører han selv i en story på Instagram, hvori han også fortæller, hvad den største motivation for ham var.

– Jeg tør godt sige det højt nu. Største motivation er kærligheden til mine børn og ønsket om at være i live resten af livet.

Han skriver også i sjov, at han selvfølgelig også har gjort det for at slippe for sine naboers fordømmende host ude på altanen.

Afslutningsvis skriver tv-værten, at han gerne modtager motiverende og opløftende ord, og det skal han da lige love for, at han har fået.

I en efterfølgende story fortæller Felix, at han har modtaget et hav af søde beskeder, og at han forsøger at svare på så mange som muligt.

Han takker også for de mange beskeder og lover samtidig, at han vil holde rygestoppet – i hvert fald i de næste 30 år.

Hvor er det bare sejt gået, Felix.

Lad os sende ham en masse motiverende og opløftende beskeder i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.