Den tidligere barnestjerne Pusle Helmuth taler nu ud om en tid, hvor festen gik for vidt.
Den tidligere barnestjerne Pusle Helmuth er datter af de afdøde skuespillere Frits Helmuth og Jeanne Darville. Derudover er hun barnebarn af skuespilleren Osvald Helmuth, så skuespillet er i den grad en del af hendes familiearv.
Hun var da også bare tre år gammel, da hun medvirkede i ‘Min søsters børn’ og stjal manges hjerter som ‘Pusle’. I filmen spiller hun sammen med sin mor og oplevelsen startede hendes interesse for skuespillet. Hun genoptog rollen i tre ‘Min søsters børn-film, og nåede også at medvirke i et par andre produktioner.
Men det der skete bagefter, fortæller hun nu om i stort interview med Hendes Verden. Det skriver ALT.dk.
Tiden som filmstjerne stoppede pludseligt.
Indlagt
På et tidspunkt blev der ikke længere ringet efter hende, og hun havde svært ved at finde ud af, hvad der i stedet skulle ske, når det ikke var skuespillet, der skulle være hendes levevej.
Hun begyndte at feste en del, hvor der var fristelser som hash og coke skriver ugebladet. Festen endte med at føre hende til udlandet.
– Jeg kom ind på guideskolen, hvor den vigtigste egenskab var, at du kunne feste hele natten og gå i skole om dagen. Sådan var livet som guide. Der var drinks overalt, og du festede nonstop med chartergæsterne. Jeg var især på Kos, som var lidt at en party-ø, og på Costa del Sol, og på et tidspunkt blev jeg indlagt med begyndende mavesår, fordi vi drak og festede så meget, siger Pusle Helmuth ifølge ALT.dk.
Heldigvis kom Pusle Helmuth ud på den anden side af livet som barnestjerne, der pludselig blev droppet.
Hun har et godt arbejde og er blevet bidt af malerkunsten.
– Jeg maler bare hele tiden. Det er sådan små engle for eksempel – jeg elsker bare at male, lød det glædestrålende fra Pusle Helmuth til Newsner Danmark i sidste måned. Her kunne hun også fortælle, at hun er kæreste med arkitekt og restauratør Thomas Gay.
Selvom parret er meget sammen, så bor de ikke sammen, da Pusle Helmuth gerne vil kunne dyrke sine interesser som malerkunsten.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Pusle Helmuth alt det bedste fremover.