Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix

Fitness-guruen Richard Simmons er død

Manden, der for mange er indbegrebet af aerobic-dillen fra 1980’erne, er gået bort.

Der er mange, der har et favoritårti.

Det kan være grundet moden. Det kan være musikken, som man stadig vender tilbage til i dag. Det kan også være nogle personer, der bare gjorde perioden uforglemmelig.

Desværre er Richard Simmons, der var en af 1980’ernes helt store personligheder, gået bort.

Han blev 76 år.

Det skriver TMZ.

En kæmpe personlighed

Hvis man er en af dem, der tydeligt husker 1980’erne, så husker man også både aerobic og Richard Simmons.

Simmons overspiste som barn og blev meget tidligt overvægtig.

I 1970’erne besluttede han sig for at gøre noget ved det, og han endte med at tabe sig over 50 kilo.

Simmons åbnede herefter sit eget fitnesscenter, hvor han begyndte at undervise i aerobic.

Med 80’erne steg interessen for aerobic, som endte med at blive en kæmpestor dille, og dermed var der banet vej for Richards succes.

Richard Simmons fik derfor sit eget tv-program ‘The Richard Simmons Show’, der kørte fra 1980 til 1984.

Gennem årene nåede han at udgive et hav af træningsvideoer, som folk kunne sætte på derhjemme og træne med til.

Med tiden valgte Simmons dog at trække sig fra offentligheden.

Artiklen fortsætter under billedet…

Richard
Richard Simmons. Foto: Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix

Nåede lige at fejre sin fødselsdag

Nu er han desværre gået bort 76 år gammel.

Ifølge TMZ var det hans husholderske, der fandt ham i hjemmet.

Selvom Richard gik bort i weekenden, så gav han lyd fra sig kort tid inden sin død.

Fredag fyldte han 76 år, og dermed nåede han lige at fejre sin fødselsdag.

– Tak … Jeg har aldrig fået så mange beskeder om min fødselsdag i hele mit liv! Jeg sidder her og skriver e-mails. Hav en rigtig god fredag. Kærlig hilsen, Richard, lød beskeden fra ham i et opslag på Facebook dagen inden sin død.

Ifølge mediet anser politiet hans død som værende sket af naturlige årsager.

Hvor er det trist.

Hvil i fred, Richard Simmons.