Heidelberg Finn/Ritzau Scanpix

Flemming “Bamse” Jørgensen gik bort alt for tidligt: Hans sidste ord bringer stadig tårerne frem

Flemming “Bamse” Jørgensen var højt elsket af alle, men gik desværre bort alt for tidligt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Flemming Duun Jørgensen fik en barsk start på livet kort efter sin fødsel d. 7. februar 1941.

Moren var prostitueret, og allerede få dage efter fødslen, blev han indleveret på et børnehjem i Hadsten.

Det samme gjaldt hans søskende.

Af en særlig årsag var skæbnen dog anderledes for Bamse, og af både sig selv og sine søskende blev han kaldt “den heldige”.

Som den eneste fra søskendeflokken blev han nemlig sendt til et andet børnehjem, og her var det tilfældigvis en velhavende mand, der kom og hentede ham en dag.

– En dag mødte en af min fars ansatte ikke på arbejde, og næste dag undskyldte han det og fortalte, at han havde været ude på et børnehjem i Hadsten og hentet en adoptivdatter. – Det fik min far til at køre direkte til børnehjemmet og vælge mig ud og tage mig med hjem til min nye mor samme dag, har Bamse tidligere fortalt til Familie Journal.

Bamse fortalte dengang, at hans adoptivmor blev så chokeret, at hun bad faren om at aflevere ham tilbage.

Det skete som bekendt ikke, og dermed havde Bamse fået en ny familie.

Men selvom han accepterede sit liv, så lagde Bamse aldrig skjul på følelsen.

Følte sig kasseret

Han vidste nemlig allerede som barn, at han var adopteret, men det var følelsen af at blive kasseret, der fortsatte med at hjemsøge ham.

– Jeg blev sat i verden blot for at blive kasseret få dage efter. Det er en meget voldsom følelse, som har forfulgt mig lige siden, men nu er jeg blevet så gammel, at jeg lige så godt kan lukke op for posen og fortælle, hvor jeg i virkeligheden kommer fra. Det er blevet et utrolig smukt nummer, og jeg glæder mig til at synge det, fortalte han i et interview med Ekstra Bladet, da han skulle beskrive sangen ‘Jeg følger mit hjerte’.

Da Flemming blev ældre, havde faren store forventninger til, at sønnen skulle drive forretningen videre, men det boglige var aldrig noget, der interesserede ham.

I stedet havde han en drøm om at blive musiker, hvilket skuffede faren, fortalte Bamse efterfølgende.

I mellemtiden kom Bamse dog i lære på Højbjerg Maskinfabrik, hvor der dog blev taget hensyn til drømmen om at blive musiker.

Og som vi alle ved, lykkedes det den kære Bamse.

I slutningen af 1960’erne stod den først på en tur i hæren, hvor han aftjente sin værnepligt, men herefter var der kun én vej for ham.

I begyndelsen af 1970’erne blev vi nemlig introduceret for Bamses Venner.

Artiklen fortsætter under billedet…

Bamse
Bamses Venner. Foto: Wikimedia Commons

Det første hit

Efterfølgende udgav de debutalbummet ‘Bamses Venner’, og her finder vi også en sang, som du helt sikkert kender.

Her hørte vi nemlig for første gang om den dejlige steg på ‘Vimmersvej’.

Sangen blev øjeblikkelig et hit, og i løbet af de efterfølgende år udgav bandet flere albums.

Herefter kom 80’erne, og atter skulle vi være vidne til bandets enorme popularitet.

Bamses Venner medvirkede selvfølgelig i Dansk Melodi Grand Prix og her blev det til en førsteplads med nummeret ‘Tænker på dig’.

Selvom succesen ikke fortsatte ved Eurovision, så fortsatte den herhjemme, hvor bandet i løbet af 80’erne udgav flere albums.

Udover de mange musikalske delikatesser så gav 80’erne også danskerne muligheden for at opleve Bamse på en helt anden måde.

Vandt en Robert

Her medvirkede han nemlig i flere film. faktisk vandt han en Robert for bedste mandlige birolle i filmen ‘Ofelia kommer til byen’, og så medvirkede han også i blandt andet ‘Walter og Carlo – Yes det er far’.

80’erne blev til 1990’erne og udover en håndfuld albums, så var der et særligt album, som stadig i dag er højt elsket.

Her blev danskerne forkælet med flere af bandets største hits.

Jeg taler selvfølgelig om albummet ‘I en lille båd der gynger’ fra 1992.

Udover titelnummeret, som mange stadig elsker at synge med på den dag i dag, så bød albummet også på hittet ‘Hvorfor går Louise til bal?’

Herefter medvirkede han i julekalenderen ‘Brødrene Mortensens Jul’, hvorfra sangen ‘Muligvisvej’ stadig kan høres i december. Det samme gælder ‘Jul På Vimmersvej’, som han udgav nogle år forinden.

I slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne udgav Bamse flere albums som soloartist, hvor han sang en masse udenlandske klassikere.

Først kom ‘Stand By Me’, som blev en kæmpe succes og var et af årets mest solgte albums. Herefter kom ‘Always On My Mind’.

Kæmpede for en særlig sag

00’erne blev også året, der bød på noget helt andet for Flemming. Her medvirkede han ikke alene i programmet ‘AllStars’, han endte faktisk også med at vinde hele molevitten.

Udover sejren så vandt han også en pengepræmie på 250.000 kroner, som han valgte at donere til Diabetesforeningen.

Sønnen Theis blev nemlig diagnosticeret med type 1-diabetes, da han var seks.

– Hvis de unge mennesker kan komme på sådan en tur, så vil det hjælpe dem resten af livet. Min søn fik simpelthen så meget ud af det, og det er derfor, jeg gerne vil støtte diabetesbørn, fortalte han dengang til B.T.

Ligesom Flemming forkælede danskerne med en masse ørehængere, så blev han også selv velsignet i løbet af sit liv.

I 1970 blev han gift med Käte, og sammen fik de Tine og Theis.

I forhold til børnenes fremtid så sad det så dybt i Bamse, at hans egen far havde været så skuffet over ham.

Derfor fortalte han et års tid inden sin død, at han havde valgt en helt anden tilgang til børneopdragelse.

Til Ekstra Bladet fortalte han, at han næsten var for blød, for han havde ingen interesse i at pace sine børn til noget.

Artiklen fortsætter under billedet…

Bamse
Flemming “Bamse” Jørgensen. Foto: Heidelberg Finn/Ritzau Scanpix

Hvil i fred

Som vi alle desværre ved, så døde Bamse alt for tidligt.

Det skete d. 1. januar 2011 grundet et hjertestop i Egå. Han blev kun 63 år gammel.

Til trods for sin unge alder så frygtede Bamse dog ikke selv døden.

– Selv om jeg er glad for livet, frygter jeg ikke selv døden. Jeg er sikker på, at der er noget andet bagefter. Jeg ved ikke hvad, og jeg er også ligeglad. Der er nogle ting, man simpelt hen bare skal lade være med at tænke over, udtalte han til Politiken syv år inden sin død ifølge Ekstra Bladet.

Efter den triste nyhed blev offentliggjort, var der dømt landesorg i Danmark.

Han blev efterfølgende begravet d. 7. januar i Viby Kirke.

Ifølge Århus Stifttidende fik Bamse det sidste ord, da biskop Kjeld Holm læste Bamses egne ord op i kirken.

Og i ægte Bamse-stil var det selvfølgelig ord, der gik lige i hjertet.

– Den bedste form for motion er, når man drømmer, at man løber, indtil man når dem, man holder af.

Det var således Bamses kone, Käte, der videregav teksten til biskoppen, og ifølge ham var det tydeligt, at det var Käte, børnene Tine og Theis samt børnebørnene, der var i centrum hos Bamse.

Blev hyldet af danskerne

Nøjagtig en måned efter begravelsen – på hvad der skulle have været Bamses 64-års fødselsdag – blev der afholdt en mindekoncert for ham i Aarhus. Her optrådte blandt andre Kim Larsen, Peter Belli og Stig Rossen til ære for Flemming.

Ligeledes blev han efterfølgende også hyldet på andre måder.

Blandt andet med Flemming Bamse Jørgensens Plads i Aarhus samt Vimmersvej i Thisted.

For få år siden udkom filmen ‘Bamse’, der handler om Flemmings liv. Her blev han portrætteret af skuespilleren Anders W. Berthelsen.

Der er ingen tvivl om, hvilket aftryk Flemming “Bamse” Jørgensen nåede at sætte i løbet af sit alt for korte liv.

I flere årtier sørgede han for at underholde danskerne og lige til det sidste var han han en folkekær musiker.

Bamse, tusind tak for alle minderne.

Må du hvile i fred.

Hvad vil du huske Bamse for? Skriv dit minde i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.