I aften er der finale i ‘Vild med dans’, og der er lagt op til et brag af en fest. Det bliver dog også sidste gang, at Sarah Grünewald står i spidsen for programmet, og nu har hun delt en særlig afskedshilsen.
Finalen i ‘Vild med dans’ står på spring og i aften bliver det afgjort, om det bliver Mette Sommer, Frederik Trudslev eller Kasper Fisker, der kan løbe med trofæet.
I år har været en særlig sæson, da det er den tyvende omgang af det populære program. Det er blandt andet blevet markeret ved, at der har været forskellige gæstedommere gennem sæsonen. Det har været både tidligere vindere, professionelle dansere og en tidligere dommer inde i den rolle.
Jens Werner er den eneste gæstedommer, der får lov til at optræde to gange, og han kan også ses i aftenens finale. Han valgte at stoppe som fast dommer, inden sæsonen gik i gang. Han var vært på det særlige jubilæumsafsnit og han kommer til at være gæstedommer til årets finale.
Inden Jens Werner valgte at trække sig, havde han været dommer i alle sæsoner.
Men det er ikke kun Jens Werner, der med finalen siger farvel til ‘Vild med dans’. Allerede inden programmet er færdigt ved seerne, at det bliver Sarah Grünewalds sidste omgang i manegen som vært.
Hun stopper for at prøve noget nyt.
Rørende afsked
I forbindelse med sit sidste program, har Sarah Grünewald valgt at hylde showet og ikke mindst de mennesker, der har skabt det.
På Instagram har hun delt en video med en række billeder fra årets løb. Her kan man se flere af de tidligere deltagere, hendes medværter, men man kan også se, hvordan hendes søde lille søn er blevet ældre gennem årene.
Til videoen har hun sat Whitney Houston-sangen ‘I Will Always Love You’ på.
– Kære VMD Familie. Hver og én af jer. Tak for dansen. Jeg elsker jer, skriver hun til videoen.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Sarah Grünewald alt det bedste fremover.