Paul Hagen var mester i at få folk til at grine med sine fjogede karakterer og rappe replikker.
De fleste danskere kender helt sikkert Paul Hagen.
Og dem, der kender ham, kan helt sikkert også skrive under på, at skuespilleren har fået dem til at grine.
Paul var nemlig genial i de humoristiske roller, og han var dygtig til at få folk til at le.
I flere årtier sørgede han for at underholde danskerne, men efter han trak vejret for sidste gang, sørgede hans hustru for, at han fik sit eget ønske opfyldt.
Vi skal helt tilbage til 1920 for at finde starten på en af landets mest folkekære skuespilleres liv.
Han var søn af Åge Falck Rasmussen og operasangeren Anna Hagen, og det var efter sigende grundet moren, at Paul opbyggede en tidlig interesse for skuespillet.
Selvom vi ved nu, at Paul endte med at blive en af de helt store, så var det ikke uden en del modgang.
Det var nemlig ikke nok at have et ønske om at blive skuespiller. Det mente Holger Gabrielsen i hvert fald, der ikke ønskede at lade ham komme ind på Det Kgl. Teaters elevskole.
Information skrev tilbage i 2003, at Paul blev afvist grundet sin “syl af en næse”. Ifølge mediet var han dog dengang lige så rap i replikken, som resten af landet senere også ville opdage.
Pauls svar skulle nemlig angiveligt have været: “Det kan jeg ikke forstå. De har da klaret Dem ganske godt med det underbid”.
Det skulle ligeledes også have været Gabrielsen, der afviste Ove Sprogøe, da han søgte ind på teatret. Denne gang også på baggrund af sit udseende.
Gav ikke op
Paul gav dog ikke op. I stedet gik vejen til Frederiksberg Teaters elevskole, hvor han blev uddannet fra i midten af 1940’erne.
Debuten fik han i 1944 som revyskuespiller i ‘Livet er jo dejligt’ på Riddersalen.
I de efterfølgende år var Paul tilknyttet både Aarhus Teater, Nørrebros Teater, ABC Teatret, Frederiksberg Teater og Fiffer Revyen.
Ved siden af karrieren på teatret begav Paul sig også ind i filmbranchen, hvor han blev kendt for sine fjogede karakterer og for at være rap i replikken, som Holger Gabrielsen også kunne se hurtigt.
Blandt andet som soldat Henrik “617” Didriksen i den første ‘Soldaterkammerater’-film fra 1958.
En rolle der selvfølgelig blev genoptaget i de efterfølgende film i serien.
Artiklen fortsætter under billedet…
Fik sin glansrolle
Ligesom 50’erne så var 60’erne også en travl tid for Paul Hagen, hvor han medvirkede i flere film i løbet af samme år.
I 1961 kunne han eksempelvis opleves i ‘Støv på hjernen’, og så forsøgte han sig også som instruktør, manuskriptforfatter og producent i ‘To skøre ho’der’ i et samarbejde med Preben Kaas. Desværre uden succes.
Større succes var der dog i et andet samarbejde med Kaas, nemlig i ‘Præriens skrappe drenge’ og efterfølgeren ‘Guld til præriens skrappe drenge’.
I 1965 kunne han også opleves sammen med både Ove Sprogøe og Dirch Passer i ‘Flådens friske fyre’.
Hertil kan Paul Hagen selvfølgelig også skrive flere ‘Olsen-Banden’-film på sit cv, hvor han både spillede værtshusejer Hansen, trafikassistent Godtfredsen, mester Hansen samt en fransk kok.
Det kan selvfølgelig også nævnes, at han medvirkede i alle sengekants-filmene i løbet af 70’erne.
Det var også i 1970’erne, at Paul blev en del af Det Kgl. Teater, hvor han frem til 1987 spillede flere Holberg-roller, som han elskede.
Dog var det også i 1970’erne, at Paul Hagen landede den rolle, der skulle ende med at følge ham resten af sit liv. Det var nemlig den glansrolle, som resulterede i, at folk nu pludselig kaldte ham ved et andet efternavn.
Her taler jeg selvfølgelig om ‘Huset på Christianshavn’, hvor vi kunne opleve Paul for første gang i den ikoniske islandske sweater som dyrehandler Clausen.
Serien blev en kæmpe succes, som mange danskere stadig elsker i dag, og Paul Hagen var selvfølgelig med i alle 84 afsnit.
Artiklen fortsætter under billedet…
Satte farten ned
Det var dog tydeligt, at Paul Hagen satte farten ned, efter han forlod Det Kgl. Teater i slutningen af 80’erne.
Gennem 1990’erne var han med i en håndfuld roller, hvor hans sidste fil udkom i 1999.
Privat nåede Paul at være gift tre gange.
Første gang i 1945 med Asta Esper Andersen, med hvem han fik sønnen Esper Hagen, der medvirkede som Arnold i ‘Matador’.
Efterfølgende blev han gift i 1960 med Gurli Flindt. De fik datteren Susanne.
I slutningen af 70’erne fandt han sammen med Alice Martens. Parret blev gift i 1983, og siden 1992 og frem til sin død boede de på Lolland.
Artiklen fortsætter under billedet…
En privat afsked
Ifølge Billed-Bladet udtalte Paul tilbage i 1980’erne, at han følte sig meget heldig i forhold til sit helbred, og han nød meget at sejle i sin båd.
Desværre blev han ramt af Alzheimers og i 2002 flyttede han på plejehjem. Ifølge ugebladet fik han vand i lungerne og sov ind d. 19. maj 2003. Han var 83 år gammel.
Efter hans død afslørede hans hustru Alice, at Paul havde fået sit ønske opfyldt.
– Paul ønskede sig en stille og privat begravelse, og det fik han. Vi var syv, som kendte hinanden. Vi fik et glas champagne og stillede et på kisten til Paul. Var der noget, han kunne helt lige til det sidste, så var det at nyde de små ting. En mad med friskpillede rejer og et glas hvidvin i haven var stadig det bedste, han vidste, udtalte hun dengang.
Selvom de fleste nok ikke husker ham som den helt store hovedrolleindehaver, så formåede Paul alligevel at efterlade et solidt aftryk på dansk filmhistorie.
Han nåede således at medvirke i over 100 spillefilm. Størst var dog det aftryk, som han efterlod med en tv-serie, og mange vil stadig i dag ikke kunne høre den legendariske titelmelodi til ‘Huset på Christianshavn’ uden at skænke kære dyrehandler Clausen og dermed også Paul Hagen en tanke.
Kære Paul. Tusind tak for minderne.
Må du hvile i fred.
Hvilket minde har du med Paul Hagen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan dele deres minder.
