Forelsket Hjalmer: Vil flytte sammen med kæresten

"Vild med dans" 2021, 19/11/2021 Hjalmer

Den 26-årige sanger Hjalmer Larsen, der er søn af afdøde Kim Larsen, har haft fuld fart på karrieren, siden han debuterede med singlen “Hvis du går” i 2017.

Siden har han udgivet to albums, deltaget i “Toppen af poppen” og fået stor succes med nummeret “Kongespil” til julekalenderen “Tinka og Kongespillet”. Især sangen “Kongespillet” satte Hjalmer på det musikalske landkort.

Men det er ikke kun professionelt, at den unge mand har succes.

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

I sidste måned fortalte Hjalmer, hvor forelsket han er i sin kæreste Julie, og kærligheden er på ingen måde dæmpet det sidste stykke tid.

Parret, som har været sammen i flere år, bor på nuværende tidspunkt hver for sig, men det skal der laves om på, hvis det står til den forelskede sangfugl.

– Vi bor ikke sammen endnu, men det ligger klart i horisonten. Vi bor fem minutter fra hinanden lige nu, så det er heldigvis også dejlig nemt, siger Hjalmer til HER&NU.

Hvor er det skønt at høre, at Hjalmer har fundet kærligheden. Nu hjælpes vi ad med at ønske Hjalmer alt det bedste i fremtiden.

Exit mobile version