Skuespiller Iben Hjejle har besluttet sig for, at hendes nye kæreste ikke længere skal holdes hemmelig. Nu viser hun ham stolt frem.
For en måned siden åbnede Iben Hjejle op om, at hun havde fået en kæreste. Hun var dog ikke klar til at dele sin nye kærlighed med offentligheden.
Men nu viser hun ham altså stolt frem. Det skriver Se og Hør.
Hemmelig flamme
Det var i en podcast-episode sammen med veninden Signe Lindkvist, at Iben Hjejle i sidste måned afslørede, at hun havde en kæreste.
Flammen forblev dog hemmelig, da Iben Hjejle ikke åbnede mere op om forholdet, eller hvem hun var blevet kærester med.
Men nu er hun altså klar til at dele flere detaljer om den nye kæreste.
Den nye kæreste
Den 51-årige skuespillerinde danner nemlig par med kæresten, Claus, som arbejder som direktør i egen virksomhed.
Ifølge Se og Hør har parret kendt hinanden i næsten 30 år.
Men ud over det afslører Iben Hjejle ikke meget om forholdet.
– Det kommer ikke jer ved, svarer Iben Hjejle, da Se og Hør spørger ind til, hvor længe de to har været kærester.
Læs også: Iben Hjejle åbner op: Jeg har fået en kæreste
Ønsk gerne Iben tillykke med kærligheden i kommentarsporet under artiklen på Facebook.