Sangeren nyder livet, viser han på nye billeder.
Der har været stille hos Rasmus Seebach i den seneste tid. Hans sidste fulde album udkom i 2019, men han overraskede dog med EP’en ‘4 til gulvet’ og så lige nytårssangen ‘Vores år’, der blev udgivet sidste år.
En glimrende årsag kan dog være, at Rasmus har haft yderst travlt på hjemmefronten.
For udover sønnen Holger på 6 år, så blev han i 2021 beriget med endnu en søn, og han fik det fine navn Helmut.
Drengene har han med kæresten Julie Teglhus, og det er netop med hele familien, at Rasmus deler nogle vidunderlige billeder, hvor de sidder og nyder en hyggelig stund på en strand med en smuk solnedgang i baggrunden.
Familien befinder sig nemlig lige nu i Thailand, og lige netop det land har en helt speciel betydning for parret, afslører den folkekære sanger.
Artiklen fortsætter under billedet…
Jeg er heldig
– Jeg fik først nogenlunde styr på mit liv, da jeg for 10 år siden på en strand i Thailand fik overbevist en ufattelig smuk pige om, at nu skulle vi altså være kærester, indleder Rasmus sit opslag og fortsætter:
– I aften sad vi så igen på en strand i Thailand, og i mellemtiden er der kommet to drenge mere, som den smukke pige OGSÅ holder styr på.
Slutteligt deler Rasmus en skøn opfordring til kæresten.
– Shit, jeg er heldig, der er styr på det. Lad os nappe ti år mere.
Rasmus Seebach og familien er dog ikke de eneste kendisser, der har taget turen østpå. Det gælder også sangeren Christopher og hans familie, samt tv-værterne Sofie Linde og Joakim Ingversen, der er afsted med deres to døtre.
Du kan se Rasmus Seebachs skønne billeder herunder, eller hvis du trykker HER.
Lad os ønske Rasmus og familien en rigtig dejlig ferie i kommentarsporet.