Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

‘Forrest Gump’-stjerne i stor sorg: Har mistet sin søn til kræft

Skuespilleren Gary Sinises søn er gået bort efter en lang kamp med en sjælden kræftform.

Det er måske ikke alle, der ved, hvem Gary Sinise er, når de blot hører hans navn, men lige så snart du ser et billede af ham, så er man ikke længere i tvivl.

Skuespilleren har nemlig haft en helt exceptionel karriere, der har givet os både noget at grine af og fået os helt ud til kanten af vores stole.

Han har blandt andet spillet Detective Mac Taylor i ‘CSI: New York’, hvor han var med helt tilbage fra 2004 og frem til 2013 fordelt ud på 197 episoder.

Ligeledes spillede han også sammen med Tom Hanks for anden og tredje gang, da han var med i henholdsvis ‘Apollo 13’ og ‘Den Grønne Mil’.

For mange vil han dog nok altid være mest kendt for den første film, hvori han spillede sammen med Tom Hanks.

De fleste vil nemlig kunne se et billede og hurtigt komme til at tænke på karakteren “Lieutenant Dan”, som han selvfølgelig spillede i megahittet ‘Forrest Gump’.

Men selvom hans mange roller har skaffet ham stor anerkendelse og prestigefyldte priser såsom en Emmy, Golden Globe og endda også en Oscar-nominering, så har de seneste mange år været forfærdelige for skuespilleren og familien.

Artiklen fortsætter under billedet…

Gary
Gary Sinise. Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Både mor og barn blev ramt af kræft

Tilbage i 2018 blev hans hustru, Moira Harris, diagnosticeret med brystkræft i stadie 3.

Hun blev hurtigt opereret, hvor hun fik fjernet lymfeknuder og modtog efterfølgende kemoterapi og strålebehandling.

Blot få måneder efter blev parrets søn, Mac, diagnosticeret med den sjældne kræftform chordoma, som sidder i rygsøjlen.

Selvom Moira blev erklæret kræftfri, så var det desværre ikke tilfældet for Mac.

Først troede de, at en operation havde fjernet tumoren, men efterfølgende lød meldingen, at den var vendt tilbage og havde spredt sig.

Mac var uddannet fra en musikskole og havde også spillet trommer i sin fars velgørenhedsband ‘Lt. Dan Band’, men måtte opgive dette, da han til sidst endte i kørestol.

Og selvom han fortsatte med at kæmpe, så skriver skuespilleren, at Mac desværre er gået bort.

Deler hjerteskærende ord

– Som alle andre familier, der har mistet, så er vi knuste… Som forældre er det svært at miste et barn. Mit hjerte går ud til alle, der har oplevet et lignende tab og til alle, der har mistet en, de holder af… Selvom vores hjerter gør så ondt over savnet, så finder vi trøst i at vide, at Mac ikke længere kæmper, og vi er både inspirerede og rørte over, hvordan han klarede sig.

Sådan lyder ordene fra Gary, hvorefter han deler hjerteskærende ord om kampen.

– Han kæmpede op ad bakke mod en kræftform, der ikke er nogen kur imod, men han stoppede aldrig. Mac elskede film, og vi har altid fortalt ham, at han mindede os om soldaten fra filmen ‘1917’, der løber gennem slagmarken med bomber omkring sig, der bliver ved med at vælte ham omkuld. Han nægter dog at stoppe og bliver ved med at rejse sig og løbe fremad.

– Jeg er så velsignet, heldig og stolt over at være hans far, lyder det fra skuespilleren.

Du kan læse den samlede tekst HER.

Hvor er det forfærdeligt at høre.

Hvil i fred, Mac.

Lad os sende vores kondolencer til familien i kommentarsporet.