Efter skilsmissen fra Jeff Henckel er Stephanie Siguenza nu blevet 11 kilo lettere.
Der er mange forandringer i spil for den 24-årige kendis Stephanie Siguenza, der er kendt fra TV 2-programmet ‘Årgang 0’.
I slutningen af sommeren meddelte Stephanie Siguenza, at hun skulle skilles fra ægtemanden Jeff Henckel efter et par års ægteskab.
Kort efter valgte hun at flytte i sin egen lejlighed i Slagelse, og nu kan hun så komme med en noget overraskende nyhed.
Kiloene er røget
På Instagram kan den unge kendis nemlig afsløre, at hun har tabt sig 11 kilo fra august til oktober og kalder det for sin “glow up”-æra.
Men det er altså hverken slankekur eller mere motion, der har gjort udslaget for den nyskilte kendis, for hun afslører samtidig, at hun ikke rigtig har gjort noget for det.
Det er ikke første gang, at Stephanie Siguenza er lykkedes med at tabe nogle kilo, for tilbage i 2020 kunne hun også berette om et vægttab på 10 kilo.
Portioner skåret ned
Her var det blandt andet, fordi hun cyklede mere og tænkte mere over, hvad hun spiste, hvor hun før nærmest kunne spise til, hun skulle kaste op.
Stephanie Siguenza havde dengang vænnet sig til blot at spise én portion, og derefter mærke efter, hvorvidt hun var mæt eller ej.
Dengang fortalte ‘Årgang 0’-stjernen også, at hun kunne gå mange timer uden mad, og at meget af hendes tøj efterhånden var blevet for stort.
Tonen er hård
På grund af sin øgede vægt har Stephanie Siguenza også måtte lægge øre til nogle hårde udsagn på de sociale medier, når hun har lagt indhold op.
Det er kommentarer som “kæft, hvor er du fed”, “din klamme so”, “hold kæft, hvor er du blevet tyk”, “hvor er du grim” og “du burde sige op i bageren, for du ligner en legomand, der er lavet af wienerbrød”.
– Jeg forstår ikke, at det er den tone, man skal have over for andre folk. Det er ligegyldigt, hvordan de ser ud. Det kommer ikke an på udseendet, det kommer an på, hvad du rent faktisk har herinde, har Stephanie Siguenza udtalt til Ekstra Bladet.
Kilo er røget
Selv udtrykte hun også, at hun var ked af at være blevet så stor, men at hun prøvede at acceptere det, men hun mente samtidig ikke, at hun og andre, der var større, behøvede at få det at vide.
Men nu er kiloene altså uden den store indsats raslet af Stephanie Siguenza uden den store indsats.
Forandring fryder for Stephanie Siguenza!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
° ‘Årgang 0’-Stephanie taler ud om livet efter skilsmisse
° Efter skilsmissen: Her er ‘Årgang 0’-Stephanies nye ord