Influenceren blev sidste år far til to søde tvillingepiger. Nu fortæller han, at han har haft dem med til kiropraktor i dag.
Lykken var stor, da Frederik Haun og Morten Kjeldgaard sidste år blev forældre til to søde små tvillingepiger.
Allerede inden de blev gift, fortalte parret, at det var deres store drøm at blive forældre. Desværre var mulighederne ikke gode. Men ud af det blå henvendte kvinden Nanna sig til ægteparret. Hun ville gerne være graviditetsvært for dem, og ved hjælp af hende lykkedes det parret at få deres store drøm til at gå i opfyldelse.
– Fredag d. 27. september kl. 21:02 og 21:28 til tonerne af ‘Vild med Dans’, kom de smukkeste piger til verden. Vi er hamrende forelskede og kan slet ikke få nok, skrev parret på Instagram, da de bekendtgjorde, at de små piger var kommet til verden.
De to piger har fået de fine navne Emma og Nora. Siden pigerne blev født har Frederik Haun og Morten Kjeldgaard flere gange delt skønne billeder af døtrene og givet en opdatering på, hvordan det går deres små guldklumper.
Onsdag kan Frederik så fortælle, at han har haft pigerne med til kiropraktor af en særlig årsag.
Derfor var de til kiropraktor
Det er i en såkaldt story på Instagram, at Frederik fortæller, at han har haft pigerne med til kiropraktor i dag.
– Jeg har været til kiropraktor med pigerne i dag, primært fordi vi synes, at Emma havde en favoritside og mistænkte, at der kunne være spændinger. Der var faktisk lidt spændinger i nakken hos begge piger og også lidt i ryggen, men det er nu blevet løsnet, skriver han i sin story.
Her fortæller han, at det var en god oplevelse for familien, der var i kyndige hænder.
– De blev ikke “knækket”, som jeg lidt frygtede, men fik løsnet spændinger ved hjælp af små vrid og en lille maskine, der sendte vibrationer til de spændte hvirvler. Nora blev kun lidt forskrækket over lyden fra maskinen, men ellers var der ingen gråd. Så det var en kæmpe succes, skriver Frederik Haun i opslaget.
Hvor er det godt at høre, at det var en god oplevelse for familien. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.