Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix

Frederik Haun: “Jeg er lykkelig helt ned i maven”

En stor drøm gik i opfyldelse, da Frederik Haun og Morten Kjeldgaard i sidste måned blev forældre for første gang. Nu sætter Frederik ord på en stor frygt, som han havde inden døtrenes ankomst – og især hvordan det går med den nu.

Fredag den 27. september vil altid stå stærkt i hukommelsen for ægteparret Frederik Haun og Morten Kjeldgaard. Her blev de nemlig forældre for første gang, da døtrene Emma og Nora kom til verden.

Meget passende blev de født midt i ‘Vild med dans’. Hvilken dag kunne være mere passende, når farmand er ‘Vild med dans’-stjerne?

Ægteparret har flere gange været ude og fortælle, hvor lykkelige de er over, at de to små piger er kommet ind i deres liv.

Nu har Frederik Haun lavet endnu et ærligt opslag, og her kommer han ind på en frygt, som han havde, inden parret fik børn.

Sådan har han det

Tiden med spædbørn er fantastisk, men det kan også være en hård tid, især når man bliver forældre for første gang.

Pludselig kommer der et lille menneske ind i end liv, som er fuldstændigt afhængigt af sine forældre. Og babyer ved sjældent, hvornår der er dag eller nat. De ved bare, at de har et behov, som de har brug for at få opfyldt.

Livet med spædbørn betyder ofte mindre søvn, og sådan er det også hjemme hos Frederik og Morten.

– Jeg er blevet far, og aldrig har jeg været mere lykkelig – eller mere træt. Men det føles ligegyldigt lige nu, for det er mine piger, der holder mig vågen, fortæller han i opslaget og kommer nærmere ind på, hvordan han frygtede nætterne, inden Emma og Nora blev født.

– Jeg elsker at sove, helst 8 timer i træk, og bare én nat med for lidt søvn kunne gøre dagen ulidelig. Nu føler jeg mig heldig, hvis jeg får 4-5 timers søvn, og hvis bare to af dem er sammenhængende

– Alligevel klarer jeg det langt bedre, end jeg nogensinde havde troet. Jeg føler mig frisk, har masser af energi og overskud – selvom jeg godt ved, at det kan ændre sig fra dag til dag, skriver han i opslaget og understreger, at han nyder det, mens den gode følelse af overskud er der.

Det vildeste han har prøvet

Han fortæller, at det er det vildeste, han nogensinde har prøvet. Og han skal ikke være lang tid væk fra pigerne, før han mangler dem hos sig.

– Jeg er fuldstændig overvældet af følelser, og nu kan jeg savne dem, bare jeg er væk i 30 minutter. Det er så stærke følelser, der til tider kan virke skræmmende, men vigtigst af alt – jeg er lykkelig helt ned i maven, slutter han sit søde skriv.

Du kan se hans opslag herunder eller ved at trykke HER.

Hvor er det fantastisk for Frederik Haun og ægtemanden, at deres store drøm om børn er gået i opfyldelse. Nu hjælpes vi ad med at ønske familien alt det bedste fremover.

LÆS MERE: